Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Har du lyst til at forske i drikkevand og deltage i et stort landsdækkende projekt?

Vi søger en ny kollega til en projektansættelse for en periode på 2 år. Arbejdspladsen er VIA University College, der ligger lige ved Horsens Station. Du bliver en del af Forskningscenter for Byggeri, Klima og Vandteknologi (se link 1), som er kendetegnet af engagerede og imødekommende medarbejdere og et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø med et stort netværk til eksterne partnere indenfor vandbranchen. Forskningscentret består af et fagligt stærkt team med ca. 25 forskere samt over 50 undervisere. Dine nærmeste kollegaer er de 8 medarbejdere i centeret Program for Vandteknologi.

Om forskningsprojektet
Vi er i gang med et større forskningsprojekt (se link 2), der omhandler vandværkernes behandling af grundvand til produktion af Danmarks drikkevand. VIA er projektleder for en højt kvalificeret gruppe af 12 projektpartnere med forsyninger, rådgivere, sektororganisationer og universiteter. Projektet er finansieret gennem Miljøministeriets program med navn MUDP samt projektpartnernes egenfinansiering. 

Projektets formål er at fremme en datadreven teknologisk udvikling af drikkevandsområdet ved avanceret analyse og praktisk anvendelse af vandbehandlingsdata. I praksis betyder det, at vi indsamler utrolig mange data om anlæg og drift på vandværker, fx flow, iltningsmetode, kornstørrelse af mediet i filtrene, trin i returskylleprogrammet, vandspejlet i rentvandstanken og meget mere. Alle disse data uploades til en database og udstilles offentlig (se link 3). Foreløbig er der data fra 85 vandværker, og flere kommer til hele tiden. En gang om året arrangeres MerkurForum, en 1-dags konference i Horsens, hvor drikkevandsbehandling og data drøftes af ca. 100 deltagere. Projektet sigter mod, at Danmark indtager en global førerposition i evidensbaseret drikkevandsbehandling.

Arbejdsområder
Dit arbejdsområde er at assistere de øvrige projektmedarbejdere i VIA til at opnå projektets leverancer. I forbindelse med dit arbejde vil du kunne netværke og komme i kontakt med projektets eksterne partnere. Eksempler på opgaver inkluderer:

  • Kontakte og besøge vandværker og indhente nye data om vandbehandling til upload til den landsdækkende database.
  • Gennemgå lister med suspekte i forbindelse med kvalitetssikring.
  • Netværke med de eksterne projektpartnere. 
  • Producere små videos af demonstrationer i felten (fx på vandværker, der er partnere i projektet).
  • Udvikle indhold til fanebladet ”Akademiet” på Merkur-hjemmesiden. 
  • Bidrage til en Værdiestimeringsrapport om Merkur-databasens værdi for vandbranchen (se link 4) med input fra de to vandværksorganisationer Danske Vandværker og DANVA, som begge er projektpartnere.
  • Være med til at udvikle en Vurderingsmodel, hvor data fra Merkur bruges til at belyse forskellige problemstillinger i drikkevandsbehandling.
  • Gennemføre laboratoriemålinger.
  • Finde løsninger for diverse forefaldende projektarbejde (praktiske ting omkring MerkurForum, oversættelse af hjemmesiden til engelsk, m.m.).

Dine kvalifikationer og kompetencer
Vi søger en nyuddannet med bachelor-, kandidat- eller PhD-grad, eller en person med noget erhvervserfaring. Dine kvalifikationer vil blive bedømt af et internt bedømmelsesudvalg. Du behøver ikke at bestride kompetencer på alle arbejdsområder, men vi forventer en løsningsorienteret person med gåpåmod, der let kan skabe kontakt med nye mennesker. Du skal have ordenssans, og du skal kunne kommunikere på dansk. Vi ønsker desuden en selvstændig person, der kan planlægge, styre og evaluere egne aktiviteter. Ikke mindst ønsker vi, at du er god til at samarbejde og vil bidrage til et meget behageligt arbejdsfællesskab.

Det er en fordel at kende til fagområderne drikkevandsbehandling, dataindsamling og behandling eller lignende områder.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation samt stillingsstruktur (se link 5). Anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering beskrives i link 6.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med gennemsnitligt 37 timer ugentligt i en periode på 2 år.

Hovedarbejdssted er VIA Campus Horsens, men der kan også forekomme opgaver på projektlokaliteter.

Ansøgningen

  • Stillingen ansøges via vores online rekrutteringssystem.
  • Vi skal have din ansøgning senest d. 4. februar 2026
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8. 
  • Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller 1. april 2026.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forskningschef for Byggeri, Klima og Vandteknologi, Theis Raaschou Andersen på thra@via.dk. 

 
VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.  

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab. 

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/  

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik 

Link, hvor du kan læse mere om:

  1. Forskningscenter for Byggeri, klima og vandteknologi, se https://www.via.dk/forskning/byggeri-klima-og-vandteknologi.
  2. Scroll ned og se video om Merkur-projektet  https://www.via.dk/forskning/byggeri-klima-og-vandteknologi/drikkevand.
  3. Offentlig udstilling af Merkurdata: https://merkur.via.dk/.
  4. Eksempel på en værdiestimeringsrapport (scroll til rapport 2) https://dreamsproject.dk/reports/.
  5. Cirkulære om stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen
    https://cirkulaere.medst.dk/cirkulaerer/040-21-stillingsstruktur-ved-diplomingenioeruddannelsen-og-eksportingenioeruddannelsen/.
  6. Anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering: https://via.career.emply.com/persondatapolitik.
  7. VIA University College på http://www.via.dk/. 
     


Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS