Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Sygeplejerske til Regional Afdeling for Retspsykiatri SL12

Motiveres du af en hverdag med god tid til patienten, stærke relationer og mulighed for at præge din egen praksis?


På SL12 i den Regionale Afdeling for Retspsykiatri (RAR) søger vi en sygeplejerske, der brænder for recovery, tværfagligt samarbejde og nærværende sygepleje.

Hos os får du en arbejdsdag, hvor høj faglighed går hånd i hånd med tryghed, struktur og kollegial opbakning. Selvom hverdagen kan være uforudsigelig, er rammerne aldrig det. Vi arbejder aldrig alene, og vi prioriterer sikkerhed og sammenhold – og ja, du får tid til både relationerne og din frokost.

En hverdag med mening og tid

På SL12 møder du en afvekslende hverdag, hvor relationer er fundamentet for alt, vi gør. Det kan være alt fra en samtale i miljøet, et spil backgammon eller en dyb samtale på stuen.
Hvis du ønsker at arbejde et sted, hvor tiden er en medspiller og hvor patientinddragelse, respekt og nysgerrighed styrer vores tilgang, så vil du passe godt hos os.

Om SL12

SL12 modtager patienter med retslige foranstaltninger, herunder både behandlings- og anbringelsesdømte. Vi er et søsterafsnit til SL9 og SL11.

Vi arbejder målrettet på at være et moderne retspsykiatrisk afsnit med fokus på:

  • det enkelte menneskes ressourcer og håb
  • forebyggelse af tvang
  • somatisk opmærksomhed og helhedsorienteret pleje
  • systematisk recoveryorienteret praksis

Hvis du motiveres af at gøre en reel forskel for mennesker i en kompleks livssituation, så glæder vi os til at møde dig.

Vi klæder dig godt på til opgaven

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, læger, pædagoger, sekretærer, psykologer samt fysio- og ergoterapeuter. Sammen planlægger vi patientforløb og udvikler faglig praksis.

Du får:

  • 12 dages sikkerhedskursus
  • Fastlagt introduktionsprogram i den første måned
  • Obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Vagtplan kendt mindst 4 uger frem
  • Faste kontaktteams omkring patienterne, sammensat efter faglighed og personlighed
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse

Hvem er du?

  • Du er autoriseret sygeplejerske.
  • Du har lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende – psykiatrisk erfaring er ikke et krav.
  • Du drives af relationer og kan være nærværende, også når det er svært.
  • Du bruger dine faglige kompetencer aktivt og bidrager til udviklingen af afsnittet.
  • Du trives i tværfagligt samarbejde og værdsætter kollegial støtte.
  • Du bidrager til arbejdsglæde og et positivt miljø.

Vi forventer, at du kender dine egne grænser og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet i psykiatrien. Anciennitet og tidligere erfaring indgår i en samlet vurdering, men er ikke afgørende.

Særlige kompetencer

Hvis du har erfaring som fx klinisk vejleder, deeskaleringsvejleder eller hygiejnetovholder, må du meget gerne beskrive det i din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstilling på 37 timer eller efter aftale
  • Weekendarbejde hver anden weekend
  • Mulighed for indflydelse på egen vagtplan
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Tiltrædelse: 1. april 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
Ansættelsessamtaler: uge 8

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til sammen at skabe en hverdag, hvor patienter får mulighed for at komme sig og bevæge sig fremad på deres recoveryvej.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS