Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Bliv en del af Egedal Skole – afd. Bækkegården

Vi opnormerer og søger derfor en lærer, der kan bidrage til vores mål om en skole, hvor eleverne trives og udvikler sig fagligt – og som samtidig ønsker at være med til at fastholde og bidrage til et skønt arbejdsmiljø.

Vi tror på, at børn trives og lærer bedst, når der er tid, nærvær og dygtige voksne omkring dem. Vi har mulighed for at opnormere og udvide vores 2-lærertimer på mellemtrinnet og derfor søger vi nu en lærer, der ønsker at bidrage til skolens udvikling indenfor faglighed, trivsel og fællesskab.  

Egedal Skole er en dynamisk og udviklingsorienteret skole, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd. På afd. Bækkegården arbejder vi hver dag for at skabe et inkluderende og inspirerende læringsmiljø. Vi tror på at vores elever har potentialet til at udvikle sig, når de møder relationsstærke voksne, forventninger og stærke fællesskaber. Vi tror også på vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt sammenhold, da gode rammer for vores personale skaber en god hverdag for vores elever

Vores tre formål:

  1. Styrkelse af selvværd og karakterdannelse
    Vi prioriterer elevernes personlige udvikling og arbejder målrettet med selvstændighed, robusthed og et stærkt selvværd.
  2. Motiverende og ambitiøse læringsmiljøer
    Vi skaber undervisning med tydelige mål, ambitioner og plads til forskellighed – hvor vores elever udfordres og støttes.
  3. Udvikling af stærke fællesskaber
    Vi tror på, at fællesskaber er afgørende for både trivsel og læring, og vi arbejder aktivt med inkluderende fællesskaber på tværs af klasser og årgange.

Om stillingen.

Stillingen er oprettet som følge af opnormering, hvilket betyder, at du bliver en del af en målrettet indsats for at skabe flere 2-lærertimer på mellemtrinnet. Vi ønsker, at alle klasser har stillet ti lektioner til rådighed, hvor vi enten arbejder med opdelte klasser eller co-teaching. Timerne fordeles mellem lærerne for både at styrke den faglige sparring omkring klasserne og klasselærernes samarbejde.  

Vi søger en lærer, der:

  • Helst har linjefag i matematik
  • Meget gerne har fag eller særlig interesse inden for det kreative eller naturfaglige område, gerne Håndværk og Design eller Natur og Teknologi. Idræt kan også være relevant.
  • Brænder for undervisning på mellemtrinnet, selvom det også kan være en mulighed at løfte fag i udskolingen. 
  • Er stærk i relationsarbejdet og møder eleverne med tydelighed, varme og høje forventninger
  • Kan differentiere undervisningen og bidrage til inkluderende læringsmiljøer
  • Ser teamsamarbejde, sparring og fælles ansvar som en naturlig del af lærerrollen
     

Vi tilbyder:

  • En skole med fokus på fællesskab, faglighed og trivsel
  • Muligheden for at gøre en konkret forskel gennem flere hænder i undervisningen, både fagligt og relationelt
  • Et stærkt og engageret kollegialt fællesskab
  • En ledelse, der er lyttende, støttende og proaktiv
  • Muligheden for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med fleksibel forberedelsestid og et godt arbejdsmiljø
  • Fantastiske og imødekommende kolleger

Lyder dette som noget for dig, og har du lyst til at blive en del af vores fællesskab på afd. Bækkegården, så glæder vi os meget til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: D. 14/4 2026
Yderligere information: Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på eller ringe for en uforpligtende samtale. I den forbindelse bedes du kontakte afdelingsleder Mikkel Reinhold2465 8235
Samtaler: D. 21/4 2026

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS