Vil du være med til at sætte dit præg på mødeservicen, når Novo Nordisk slår dørene op i deres nye, flotte hovedbygning i Kalundborg?
Som mødetjener får du mulighed for at få indflydelse på, hvordan mødeservicen skal se ud og opleves i hverdagen.
En ny arbejdsplads – med gode gæsteoplevelser og mødeservice i centrum
I foråret 2026 åbner Novo Nordisk deres spritnye hovedbygning – et hus med kontorer, mødelokaler og fællesarealer, der danner rammen om medarbejdernes hverdag.
Compass Group skal drive en topmoderne kantine, café og mødeservice med forplejning til møder, selskaber og events. Et helt nyt team på 10 kollegaer skal skabe grundlaget for professionelle møde-, mad- og gæsteoplevelser for omkring 300 daglige gæster. Her får du mulighed for at være med til at forme rutiner og mødekultur helt fra starten.
Din rolle
Vi søger imødekommende mødetjenere, der med ansvar, overblik og nærvær sørger for, at vores gæster altid føler sig godt taget imod – uanset hvad dagen bringer.
Du får ansvar for at planlægge, koordinere og dække størstedelen af mødeaktiviteten i huset – fra forberedelse og opstilling til afvikling af møder, selskaber og events. Du skaber god dialog med gæsterne og samarbejder tæt med køkkenet.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med service og gæstebetjening – og gerne med mødeservice
- Tager ansvar, arbejder selvstændigt og er god til at holde overblikket
- Møder gæster med et smil, nærvær og en positiv tilgang
- Kan planlægge og gennemføre arrangementer med sans for både detaljen og helheden
Det får du hos os
- Mulighed for at få indflydelse på og videreudvikle mødeservicen i moderne faciliteter
- En fast stilling på 32 timer om ugen
- Attraktive arbejdstider: mandag til fredag kl. 06.30–13.24
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
Lyder det som noget for dig?
Så send dit CV til os allerede i dag! Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde vores nye kollegaer velkommen d. 16. marts – eller efter aftale.
32-32 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning
