Vil du spille en central rolle i at sikre, at international medarbejdermobilitet understøtter både forretningen og medarbejderne korrekt, effektivt og compliant? Trives du med ansvar, kompleksitet og at få opgaver sikkert i mål, og motiveres du af at arbejde med processer, sammenhænge og løbende forbedringer i et internationalt setup?
Så kan dette være din næste rolle. Vi søger netop nu en HR & Global Mobility Coordinator til BMS Heavy Cranes, med reference til Chief Legal & HR Officer.
En rolle med højt tempo, ansvar og mange snitflader.
Som HR & Global Mobility Coordinator får du en central rolle i blandt andet håndteringen af international medarbejdermobilitet i en organisation med stor kompleksitet. Vores medarbejdere er ansat i flere forskellige lande og arbejder på projekter i en lang række arbejdslande, hvilket kræver tæt kommunikation, hurtig koordinering og løbende prioritering.
Hverdagen er præget af mange parallelle opgaver, skiftende behov og korte deadlines. Rollen kræver derfor en praktisk og handlekraftig tilgang, hvor det er vigtigt at kunne træffe velovervejede beslutninger, tage telefonen og få afklaret tingene. Du trives i et miljø, hvor kvalitet, ansvarlighed og fremdrift går hånd i hånd.
Du vil have omfattende kontakt med medarbejdere på tværs af ansættelses- og arbejdslande samt tæt alignment med mange interne stakeholders – herunder HR, payroll, legal og projekter samt en bred kreds af eksterne leverandører og rådgivere.
Opgaver omfatter eksempelvis
-
Koordinering og håndtering af international medarbejdermobilitet fra A til Z.
-
Løbende kommunikation med medarbejdere ansat i forskellige lande og udsendt til arbejde i mange forskellige arbejdslande.
-
Immigration og arbejdstilladelser i samarbejde med eksterne leverandører.
-
Social sikring, herunder A1-ansøgninger og relaterede vurderinger.
-
Posted Workers Directive-processer og øvrige landespecifikke registreringer.
-
Understøttelse af payroll- og skatterelaterede forhold (home/host), herunder datagrundlag, afklaringer og opfølgning.
-
Koordinering og alignment mellem interne stakeholders og eksterne leverandører.
-
Identifikation af mønstre og forbedringsmuligheder i processer og arbejdsgange.
-
Medvirken til udvikling, konsolidering og forbedring af HR & global mobility-processer og rammer.
Faglige kompetencer
Du kommer fra en rolle, hvor du har arbejdet med koordinering, compliance og administration i et miljø med højt tempo – f.eks. inden for HR, global mobility, payroll, skat eller international administration. Erfaring med global mobility er en fordel, men ikke et krav, hvis du har den rette ballast og forståelse for området.
Vi lægger vægt på, at du:
-
Har erfaring med at navigere i komplekse set-ups med mange interessenter.
-
Behersker engelsk flydende i skrift og tale.
Personlige kompetencer
Du
-
Er tryg ved at prioritere, træffe beslutninger og få ting afsluttet
-
Trives med høj grad af kommunikation og løbende afklaringer.
-
Arbejder struktureret, men samtidig pragmatisk og løsningsorienteret.
-
Har procesforståelse og blik for forbedringer uden at miste eksekvering.
-
Evnen til at arbejde selvstændigt og fleksibelt – du griber opgaver, når de opstår.
-
Du formår at skabe overblik i komplekse situationer og har en naturlig evne til at tage ejerskab.
-
Du er rolig, ansvarlig og professionel i din tilgang.
Arbejdspladsen og det faglige miljø
BMS Heavy Cranes er en global projektvirksomhed med aktiviteter på tværs af lande og kontinenter. Organisationen er kendetegnet ved korte beslutningsveje, en uformel og løsningsorienteret kultur og stor tillid til den enkeltes dømmekraft.
I rollen får du mulighed for at lære af meget erfarne fagpersoner inden for HR og global mobility samt beslægtede områder samt opbygge stærke relationer til en bred kreds af specialiserede eksterne leverandører. Det giver et fagligt stærkt læringsmiljø, hvor du kan udvikle dig og opnå dyb indsigt i international HR og mobilitet i praksis.
Vi tilbyder
Ud over løn tilbyder vi:
-
Pensionsordning og sundhedsordning
-
God kantineordning og adgang til fitnessfaciliteter
-
Fleksible arbejdstider og mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen
-
Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø med fokus på ansvar og samarbejde
-
Sociale arrangementer og medarbejderaktiviteter i løbet af året
Arbejdsstedet vil primært være vores hovedkontor i Nørresundby.
Interesseret?
Kan du genkende dig selv i ovenstående, og ønsker du at være en del af en ambitiøs virksomhed, der sætter standarden for markedet, så tryk på knappen ”søg stillingen”.
Start hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Om BMS Heavy Cranes
BMS Heavy Cranes er en førende global projektvirksomhed med unikke kompetencer inden for store løfteopgaver, servicering af vedvarende energiløsninger og infrastrukturprojekter. Hovedsageligt inden for vindmølleindustrien.
Vi er 100% danskejet og er en del af Enggaard koncernen. Vi er en velkonsolideret virksomhed og består i dag af ca. 500 fastansatte engagerede medarbejdere fordelt på ca. 20 udenlandske enheder samt 5 kontinenter. Vi opererer i en række europæiske lande samt eksempelvis USA, Canada, Australien, Taiwan, Afrika og Syd Korea. Med vores globale tilstedeværelse er ønsket at præge den grønne omstilling på verdensplan. Vores hovedkontor er placeret i Nørresundby. Vi er en organisation med et højt tempo, hvor der fokuseres på løsninger og gode kunderelationer. Værdier med særligt fokus er: Konstant fokus på løsninger, fleksible planlægninger, ledelsen går forrest, altid at have den rette attitude samt at bruge smil og humor i hverdagen.
Ansøg her
Tilbage til søgning
