Elsker du duften af nybagt brød og kager – og følelsen af at skabe små øjeblikke af glæde i hverdagen? Og vil du være med til at sætte standarden, når Novo Nordisk slår dørene op i deres nye, flotte hovedbygning i Kalundborg?
Så er du måske den bager, vi er på udkig efter til et helt nyt team.
En ny arbejdsplads – med gode madoplevelser i centrum
I foråret 2026 åbner Novo Nordisk deres spritnye hovedbygning – et hus med kontorer, mødelokaler og fællesarealer, der danner rammen om medarbejdernes hverdag.
Compass Group skal drive en topmoderne kantine, café og masser af mødeforplejning, hvor et nyt team på 10 kollegaer skal skabe grundlaget for inspirerende madoplevelser for omkring 300 daglige gæster.
Dine opgaver
Som bager får du en central rolle i at skabe brød- og kageudvalget til både kantinen, caféen og mødeforplejningen. Du arbejder med alt fra friskbagt morgenbrød og klassiske rugbrød til kager og søde elementer, der løfter møder, events og særlige lejligheder.
Du får plads til både solidt håndværk og kreativitet og er med til at sætte retningen for sortimentet – i tæt samarbejde med køkkenet. Kvalitet, faglig stolthed og god rytme i produktionen er en naturlig del af din hverdag.
Det kommer du bl.a. til at arbejde med:
- Bage brød og kager til daglig servering i kantine og café
- Forberede kager, brød og søde elementer til mødeforplejning, selskaber og events
- Arbejde med både klassiske opskrifter og nye idéer med årstidens råvarer
- Sikre høj kvalitet, flot præsentation og variation i sortimentet
Vi søger dig, der:
- Er uddannet konditor eller bager og har lyst til at bringe hele din faglighed i spil
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange kager og brød i ovnen på én gang
- Er kreativ og har sans for både smag og æstetik
- Har en positiv tilgang til både opgaver og kollegaer – og trives i et køkken, hvor vi hjælper hinanden
Det tilbyder vi dig
- Mulighed for at sætte dit kreative præg på brød og kager til både kantine, café og mødeforplejning – med moderne faciliteter
- En hverdag med tæt samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer i køkkenet
- En fast stilling på 37 timer om ugen med mødetid mellem kl. 05.00-06.00
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
Kantinen ligger i tilknytning til flere kantiner på samme kontrakt, og du bliver derfor en del af et fagligt fællesskab med erfarne kollegaer, tæt sparring i hverdagen og mulighed for udvikling på tværs af køkkener.
Vil du være med?
Så send dit CV til os. Vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet de rette.
Vi ser frem til at høre fra dig – og til at byde vores nye bager velkommen d. 16. marts eller efter aftale.
Ansøg her
Tilbage til søgning
