Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Køkkenleder til nyetableret børnehus med helt nyt produktionskøkken der åbner den 1. maj 2026

Brænder du for god børnemad, bæredygtighed og økologi, og drømmer du om at få ansvaret for et helt nyetableret produktionskøkken? Så er det måske dig, vi søger som køkkenleder i Rådhushaven.

Rådhushaven søger en engageret og fagligt stærk køkkenleder – til sultne, nysgerrige og madmodige børn.

Stillingen er på 35 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. april 2026, så du har en måned til at indrette, planlægge og få køkkenets arbejdsgange på plads, inden børnehuset åbner.

Om Rådhushaven
Rådhushaven bliver et lyst og moderne børnehus fordelt på to etager med 4 børnehavegrupper i 2 teams, 4 vuggestuegrupper i 2 team, fælles værksteder, bevægelsesrum og en stor legeplads med grønne områder. Vi bliver 150 børn i alt og 30 personaler.

Vores helt nye og centralt placerede produktionskøkken er hjertet i huset og en vigtig del af den pædagogiske hverdag. Som køkkenleder får du en nøglerolle i at opbygge køkkenets struktur, kultur og arbejdsgange – i tæt samarbejde med en køkkenmedarbejder.

Vi har endnu ikke udarbejdet færdige materialer, der beskriver huset, men ambitionen er klar:
Vi vil skabe et børnehus, hvor børn oplever trivsel, udvikling og fællesskab gennem leg, samtidig med at de lærer om ansvar for naturen og klimaet.

Vores pædagogik relaterer til FN’s 17 Verdensmål og arbejder aktivt med:

Væredygtighed: Børns trivsel, sociale fællesskaber og følelsesmæssige udvikling styrkes gennem leg, eksperimenter og kreative aktiviteter.
Bæredygtighed: Klima, miljø og ansvar for naturen formidles gennem oplevelsesbaserede aktiviteter, naturprojekter og kreative, undersøgende forløb.

Her bliver børnene mødt som kompetente aktører i deres egen udvikling, og personalet får rammer til at omsætte pædagogiske idéer til praksis i et miljø, der både prioriterer menneskelig trivsel og planetens fremtid.

Om stillingen
Som køkkenleder har du det overordnede ansvar for køkkenets drift og udvikling. Du skal være både struktureret, selvstændig og udadvendt – og have lyst til daglig kontakt med børn, forældre og kolleger.

I april måned vil fokus være på opstart og klargøring af køkkenet, herunder planlægning af arbejdsgange, udarbejdelse af madplaner, varebestilling, indretning af køkkenet samt etablering af rutiner for egenkontrol og hygiejne, så alt er klar til børnene fra åbningsdagen.

Hver dag tilbyder vi børnene et frokostmåltid samt mellemmåltider til formiddag og eftermiddagsmad. Personalet tilbydes pædagogiske måltider.

Dine primære opgaver

  • Overordnet ansvar for planlægning, tilberedning, anretning og oprydning af alle måltider.
  • Udarbejdelse af madplaner med fokus på økologi, bæredygtighed og sæson – lægges på Aula.
  • Madlavning fra bunden samt specialkost til børn med særlige behov.
  • Varebestilling og økonomisk overblik (vi benytter Hørkram).
  • Elektronisk egenkontrol og overholdelse af Fødevarestyrelsens retningslinjer.
  • Ansvar for hygiejne, rengøring og opvask.
  • Overholdelse af Rådhushavens klima -og bæredygtighedspolitik.
  • Aktiv medspiller i den pædagogiske ramme omkring mad og måltider.
Vi forventer, at du

Er uddannet kost- og ernæringsassistent, kok eller har tilsvarende relevant uddannelse.

  • Ser køkkenet som en vigtig del af den pædagogiske praksis.
  • Kan lave sund, varieret og ernæringsrigtig mad i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
  • Har fokus på økologi, bæredygtighed og årstidens råvarer.
  • Kan holde budget og skabe struktur i en travl hverdag.
  • Har gode samarbejdsevner, høj hygiejnebevidsthed og et godt overblik.
  • Kan læse, tale og skrive dansk.
  • Har gyldige hygiejnebeviser.
Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at præge og udvikle et helt nyt produktionskøkken.
  • Frihed til nytænkning inden for rammerne af økonomi og kostpolitik.
  • En grundig opstartsperiode med tid til at opbygge køkkenet og skabe gode rutiner før huset åbner.
  • En arbejdsplads med fokus på bevægelse, sundhed og bæredygtighed.
  • Faste arbejdstider med medindflydelse i samarbejde med ledelsen.
  • Et tæt og anerkendende samarbejde med det øvrige personale.
Ansættelsesproces

  • Ansøgningsfrist er den 20. februar 2026.
  • Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 9.
  • Stillingen er på 35 timer ugentligt med tiltrædelse 1. april 2026.
  • Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
  • Der indhentes børne- og straffeattest før ansættelsen.
Vil du være med til at skabe et børnehus med væredygtige børn og en bæredygtig fremtid?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i opstarten af Rådhushaven.

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Anne Christiansen på tlf. 24 21 63 29.




Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS