Er du elektriker, der vil have en arbejdsplads, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde? Vi søger en erfaren elektriker til service og installationer i Tønder – med mulighed for at arbejde med alt fra private hjem til offentlige institutioner.
Om virksomheden
Vi er et stort firma med styr på sagerne og plads til grin i hverdagen. Stemningen er kollegial uden alt det der vrøvl, og du får frihed til at løse opgaverne på din måde. Her bliver du ikke bare en i rækken – men en del af et hold, hvor alle trækker på samme hammel.
Om dig
Du har svendebrev i elektrikfaget, er mødestabil og klar på at tage ansvar på dine opgaver. Du er vant til at køre alene på dine opgaver og løse enhver installation eller service med et godt håndelag. En god kollega, der ikke er bange for at komme i gang – og som sætter pris på, at det skal være sjovt at møde på arbejde.
Dine opgaver og arbejdsdag
Du møder frisk på arbejde i firmabil og tager ud til din opgave for dagen. Det kan være alt fra service på spjældanlæg til at lave elektriske installationer hos private eller offentlige institutioner.
Service og vedligehold af spjæld
El-installationer hos Hr. og Fru Jensen
Opgaver i offentlige institutioner
Fejlfinding og reparation
Dokumentation og rapportering
Arbejdssted
Du arbejder i Tønder og omegn.
Om PowerMatch
Vi laver en skarp profil, så du slipper for at søge selv. Vi matcher kun med ordentlige firmaer – dem har vi styr på. Vi har 5 stjerner på Trustpilot – og det er fra folk, der kender faget lige som dig. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.
Vilkår
Vi følger overenskomst.
Sådan søger du
Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.
Ansøg her
Tilbage til søgning

