Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Et alsidigt og inkluderende arbejde med børn i skole og SFO Bivognen – Jyderup Skole søger SFO/skolepædagog

Rollen som SFO/skolepædagog er både alsidig og meningsfuld. Du får ansvar for børns trivsel og udvikling – både i skoletiden og i SFO’en, hvor omsorg, struktur og fællesskab går hånd i hånd. Som SFO/skolepædagog vil du favne det enkelte barn, støtte grupper og bidrage til et positivt SFO/skole-miljø, hvor alle føler sig set og hørt.

Kære pædagog, vi glæder os til at lære dig at kende!
Som SFO/skolepædagog er du med til at skabe et inkluderende miljø, hvor alsidige aktiviteter og fællesskab giver børnene mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. Dagen er fyldt med udfordringer, smil og små succeser, og din rolle som pædagog er afgørende for børnenes trivsel og glæde i skolen og SFO’en. 

Stillingen byder på 35 gode timer, hvoraf de 9 timer ligger i skoletiden på 2. årgang.

Velkommen i skole
Du arbejder tæt med både enkelte elever, små grupper og hele klasser. Nogle børn har brug for individuel støtte, f.eks med sprog, faglige udfordringer eller sociale relationer. Her gælder det om at skabe trygge rammer, lytte og guide, så barnet oplever succes, udvikling og deltagelsesmulighed. Som SFO/skolepædagog tilpasser du aktiviteter og arbejder sammen med lærere og forældre, så alle børn får de bedste betingelser for at trives og lære.

I pauserne kan pædagogen også have en central rolle. Her observeres børnenes leg, konflikter håndteres, vi hjælper de børn der kan have svært ved at komme ind i et fællesskab.  

Hej SFO!  – Tiden efter klokken har ringet
I Bivognen planlægges aktiviteter som café, kreative værksteder, boldspil eller lege. Caféen kan være et hyggeligt samlingssted, hvor børnene laver mad sammen, øver sociale færdigheder og får mulighed for at snakke med hinanden på tværs af alder og klasse. Kreative værksteder inviterer til fantasi og samarbejde – her kan alle være med, uanset niveau. Aktiviteterne planlægges, så de favner så mange børn som muligt, og der tages højde for individuelle behov, så alle får en god oplevelse.

Forberedelsestid i både skole og SFO Bivognen
Forberedelse er afgørende for at skabe gode aktiviteter. Du bruger tid på at planlægge både undervisningsrelaterede og kreative aktiviteter, som tiltaler forskellige børnegrupper. Det kan være alt fra temadage til små projekter og aktiviteter i Bivognen, hvor børnene kan udfolde sig på andre måder end i klasselokalet.

En skole for alle – og det forpligter
På Jyderup Skole møder du ægte mangfoldighed: Børn og unge med forskellige baggrunde, behov og udtryk. Som folkeskole favner vi alle – og det kræver en pædagog, der er både rummelig, vedholdende og ser styrken i forskellighed. Du skal derfor kunne møde børnene, som de er, og skabe trygge rammer med blik for det enkelte barns perspektiv og udvikling.

Vi leder efter dig, der kan stå roligt i forskelligheden, tage lederskab i relationen og skabe inkluderende fællesskaber – både i SFO'en og på 2. årgang. Du rummer de pædagogiske greb, der åbner muligheder, hvor andre måske ser begrænsninger.

Det får du også med Jyderup Skole

  • En dejlig og levende skole og SFO med 400 skønne og nysgerrige elever fra 0. – 9. klasse i to spor samt Juniormesterlæreklasse
  • Et medarbejderkollegie med ca. 50 søde og rare kollegaer, der venter på dig
  • Stor tilslutning til SFO1 og 2 med ca. 145 indmeldte børn hvert sted – det er vi stolte af
  • Tæt på smuk natur, skov og Skarridsø – egen skoleskov, flotte udeområder, historiske bygninger og højt til himlen

Skal vi lave SFO og skole sammen?
Kom på besøg og oplev Jyderup Skole og få gode svar på dine spørgsmål. Kontakt pædagogisk leder i SFO og indskolingen, Charlotte Jensen på tlf. 72 36 75 93 og aftal nærmere. 

På vores facebookside kan du opleve små berigende historier fra hverdagen – kig forbi og lær os lidt bedre at kende. 

Vi glæder os til at høre dig!

Ansøgningsfrist
Søndag 22. februar 2026.

Samtaler
Torsdag 26. februar 2026.

Opstart 
1. april 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  



Arbejdstid: Dag

35-35 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke