Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
AC-medarbejder til Økonomi & Plan Regionshospital Viborg

Har du lyst til at være en del af maskinrummet i sundhedsvæsenet og være med til at præge, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud i fremtiden? Så har vi en spændende stilling til dig i Økonomi & Plan ved Hospitalsenhed Midt.

Hvem er vi:
Økonomi & Plan er en stabsfunktion, hvor vi hjælper Sundheds- og hospitalsledelsen og de forskellige afdelinger med alt fra økonomi til planlægning, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og beslutningsoplæg samt ledelsesunderstøttelse. 

Vi er 25 dedikerede medarbejdere, der sammen arbejder for at understøtte vores afdelinger og hospitaler på tværs af psykiske og somatiske udrednings- og behandlingstilbud, og vi har samtidig en central opgave i forhold til implementering af Sundhedsreformen.
Økonomi & Plan er en del af Administrationen og er placeret på Regionshospitalet Viborg. 

Hvad skal du lave:

Som økonomi- og plankonsulent vil du få en central rolle og et tæt samarbejde med afdelinger og Sundheds- og hospitalsledelsen om både den daglige drift og videreudvikling af vores afdelinger og hospitaler samt det nære sundhedsvæsen. 

Dine opgaver kommer til at spænde bredt, som blandt andet vil være: 

  • Økonomi- og aktivitetsopfølgning
  • Beslutningsoplæg til hospitalsledelsen og afdelingsledelser
  • Koordineringsopgaver med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Ledelsesunderstøttelse
  • Analyse- og udviklingsopgaver
  • Dataopgaver

Du vil blive økonomi- og plankonsulent for en eller flere afdelinger i Hospitalsenhed Midt. 
Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med de øvrige økonomi- og plankonsulenter i afdelingen og de enkelte afdelingsledelser.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.scient.pol., cand.oecon., cand.scient.san.publ. eller lignende)
  • Er god til at arbejde struktureret, både alene og i samarbejde med andre
  • Er analytisk skarp og har flair for at formidle komplekse sammenhænge
  • Trives med at jonglere flere opgaver samtidig og kan overholde korte deadlines
  • Kan agere professionelt og tillidsfuldt i krydsfeltet mellem ledelsesniveauer
  • Kan forholde sig kritisk og fastholde det overordnede blik for den samlede organisation
  • Kan håndtere store mængder af tal og har forståelse for offentlig økonomi og budget
  • Har gode resultater og erfaringer og kan dokumentere dette, fra tidligere ansættelser eller fra studiet
  • Har humor og et positivt sind, for det har vi også.

Hvad kan vi tilbyde:
Hos os får du stor selvstændighed i dit arbejde, masser af fleksibilitet og gode udviklingsmuligheder. Vi har en uformel tone og en kultur, hvor vi altid hjælper hinanden. Du får også rig mulighed for at præge dine egne opgaver og løbende udvikle dine kompetencer.

Du vil som nyansat få et skræddersyet introduktionsprogram, som vil klæde dig godt på til din nye rolle som økonomi- og plankonsulent. 

Derudover vil du få en mentor, som vil følge dig i din opstart, og som du har mulighed for løbende at sparre med. 

Du vil også få mulighed for at deltage i et væld af sociale arrangementer, herunder stigegolf-turnering, vinsmagninger, fredagsbar og meget andet. 

Der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag. 

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår :
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Økonomi & Planchef Leif P. Christensen på tlf. 7844 1415, Økonomi- og plankonsulent Cecilie Sølvsten på tlf. 51 71 12 55 eller Økonomi- og plankonsulent Kenneth Rasmussen på tlf. 78 44 14 06.

Dato for samtaler: 
Vi forventer at afholde samtaler den 23. februar 2026

Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
18-02-2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex