Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Forretningsanalytikere til hele statens BI kontor

Brænder du for at omsætte komplekse data til operationelle indsigter, og har du erfaring med procesoptimering, dataanalyse, udarbejdelse af dokumentation samt udarbejdelse af anbefalinger til ledelsen i store it-løsninger? Økonomistyrelsens fællesstatslige BI kontor søger engagerede og skarpe forretningsanalytikere, der har lyst til at have en aktiv rolle i at bidrage til at understøtte en effektiv styring af den statslige sektor.

Bliv en del af vores mission om datadrevet styring i staten Hos Økonomistyrelsen udvikler og driver vi centrale løsninger, der understøtter effektiv drift af statens institutioner. Kontor for Statens BI leverer letforståelige data og analyser i regi af vores fællesstatslige dataunivers, Statens BI. Vi har ansvar for en række forskellige datavarehusløsninger, som indsamler data fra Økonomistyrelsens fællesstatslige systemportefølje (økonomi,- løn- og HR-systemer mv.), og som bl.a. understøtter institutionernes økonomistyring, de centrale overenskomstforhandlinger, tværstatslig analyse og statistikker, samt udarbejdelse af statsregnskabet. Vi er desuden i færd med at søsætte et stort og vigtigt moderniseringsprojekt, Statens BI 2.0, hvor vi vil skabe en ny fællesstatslig dataplatform til understøttelse af både lokale og tværgående analyse- og rapporteringsbehov.

Vi oplever en stor efterspørgsel på styringsrelevante data, og vi søger derfor dygtige forretningsanalytikere, der kan hjælpe med at sikre, at vores løsninger leverer værdiskabende forretningsindsigter. Som forretningsanalytiker hos os kommer du derfor til at arbejde indgående med at forstå og videreformidle forretningsbehov på tværs af vores løsninger, og du bliver et afgørende bindeled mellem brugere, systemer, teknik og forretning.

Du vil blive en del af et fagligt stærkt kontor, hvor samarbejde, dialog og tværgående forståelse er i højsædet. Vi prioriterer, at du får en god start hos os med grundig onboarding samt relevante kurser og kompetenceudvikling. Der er ligeledes rige muligheder for at vokse i rollen og tilegne sig øget ansvar på sigt (fx som produktejer, forretningsansvarlig mv.).

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Indsamle, dokumentere og analysere datastrømme samt forretningsbehov
  • Gennemføre dybdegående analyser og levere eksekverbare anbefalinger til forretning og ledelse
  • Bidrage til prioritering og opfølgning på initiativer i tæt samarbejde med stakeholders
  • Facilitering af workshops og dialog med både interne og eksterne interessenter
  • Procesoptimering og identificering af muligheder for nyudvikling
Du vil samarbejde tæt med både udviklere og forretningskontorer i Økonomistyrelsen. Vi forventer, at du opnår en dyb forståelse for statens administrative processer og bidrager til, at løsningerne understøtter brugernes forskelligartede behov.

Om dig Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med forretningsanalyse og dokumentation i større it-løsninger
  • er fortrolig med procesmodellering og datadrevne arbejdsmetoder
  • kan kommunikere klart og skabe engagement blandt interessenter
  • arbejder struktureret og kan tage ansvar for opgaver fra start til slut
  • er proaktiv og har gode samarbejdsevner
  • har en relevant videregående uddannelse.
Din evne til at samarbejde, skabe overblik og sikre, at forretningsbehov omsættes til konkrete løsninger, vil være afgørende for din succes i stillingen. Du kommer til at tilegne dig indgående kendskab til statens arbejdsgange og forretningsprocesser og får mulighed for at påvirke, hvordan eksempelvis løn- og personaledata udnyttes til at skabe værdi for hele staten.

Om os Hos Kontor for Statens BI får du 25 passionerede og engagerede kolleger, der brænder for data og elsker at udvikle intelligente og værdiskabende løsninger. Vi er en sammentømret enhed af datanørder, hvor dyb faglighed går hånd i hånd med højt humør og en afslappet omgangstone.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår i et miljø med plads til både fordybelse, kreativitet og humor. Derfor er det vigtigt for os, at du ikke bare bliver en del af teamet – men også får et job med mening, hvor du kan sætte dit præg fra dag ét.

Hos os bliver du udfordret fagligt og understøttet personligt. Vi har fokus på din udvikling, både som forretningsanalytiker og som menneske. Vi investerer i din udvikling og sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til at vokse i rollen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet"

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets Departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Vi har adresse på Landgreven 4 i hjertet af København i behagelig gåafstand fra både Kongens Have og Kongens Nytorv metrostation.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenny Vermehren Dahl på tlf.: 2157 9935 / mail: kendah@oes.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 18. februar 2026. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex