Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø og samtidig drive forandringsledelse, så vores GIS-løsninger både fungerer effektivt i driften og understøtter fremtidens udvikling?
Hos Kredsløb A/S søger vi en engageret og nærværende afdelingsleder for Geodata, der kan kombinere strategisk overblik, solid ledelseserfaring og tæt samarbejde med fokus på både drift og udvikling.
Bliv en del af fremtidens forsyningsselskab
Kredsløb spiller en central rolle i den grønne omstilling gennem udvikling og drift af bæredygtige løsninger inden for energi, varme og ressourcehåndtering. Digitalisering og data er en afgørende forudsætning for, at vi kan lykkes – og her har Geodata en nøglerolle.
Som afdelingsleder for Geodata bliver du en vigtig del af Kredsløbs digitale rejse. Du får ansvaret for at sikre stabil drift af vores GIS-platforme – herunder en ny ESRI-platform, der fortsat er under modning – samtidig med at du skaber rum for innovation, udvikling og øget anvendelse af geodata på tværs af organisationen.
Dine opgaver og succeskriterier
Du får det overordnede ansvar for ledelse, drift og udvikling af GIS-området i Kredsløb. Rollen kræver, at du formår at balancere sikker drift med forandringsledelse og strategisk udvikling – og at du trives med ledelse tæt på medarbejderne.
Du leder et kompetent team, hvor dialog, tillid og medarbejderindflydelse er centrale elementer, og hvor samarbejde på tværs af organisationen er en forudsætning for succes.
Mere specifikt vil dit ansvar være at:
- Skabe en kultur præget af tillid, samarbejde og åben dialog, hvor medarbejdere har indflydelse på eget arbejde
- Sikre trivsel og kompetenceudvikling gennem løbende dialog, coaching, feedback og udviklingssamtaler
- Udvikle og implementere Kredsløbs GIS-strategi i tråd med organisationens overordnede mål for digitalisering
- Sikre stabil, effektiv og driftssikker anvendelse af Kredsløbs GIS-platforme med fokus på datakvalitet
- Varetage kontraktholderrollen for GIS-platforme og samarbejdet med eksterne leverandører
- Agere tydelig ambassadør for GIS og formidle geodata og digitale muligheder på en klar og forståelig måde
- Arbejde tæt sammen med driftsafdelinger, IT og øvrige interessenter for at sikre høj kvalitet og sammenhæng i geodata
- Understøtte et udviklende miljø med fokus på procesoptimering og automatisering af arbejdsgange
Succeskriterierne for stillingen er, at GIS-løsningerne opleves som stabile, anvendelige og værdiskabende i driften, samtidig med at området bidrager aktivt til Kredsløbs digitale udvikling og forandringsrejse.
Den ideelle profil
Du er en erfaren leder med solid forståelse for GIS, digitalisering og komplekse systemlandskaber. Du trives i en rolle, hvor du både er tæt på medarbejderne og arbejder strategisk med udvikling og forandring.
For at få succes i stillingen, lægger vi vægt på følgende:
- Relevant videregående uddannelse, fx inden for geoinformatik, ingeniørvidenskab, landinspektørfaget eller IT
- Solid ledelseserfaring med dokumenteret evne til at skabe tillid, samarbejde og medarbejderudvikling – gerne suppleret med en lederuddannelse
- Minimum 5 års erfaring med GIS-relaterede processer og digitalisering, fx som systemansvarlig eller projektleder
- Kendskab til GIS-værktøjer og relationsbaserede databaser er en fordel
- Stærke samarbejdsevner og evne til at formidle komplekse emner klart og målrettet
- En struktureret, proaktiv tilgang med blik for både stabil drift og langsigtet udvikling
Kredsløb som arbejdsplads
Kredsløb er en moderne forsyningsvirksomhed med høje ambitioner for bæredygtighed, digitalisering og samarbejde. Hos os får du mulighed for at sætte tydelige aftryk på udviklingen af GIS-området og skabe værdi for hele organisationen – herunder i samspil med andre kernesystemer.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og en kultur præget af samarbejde, innovation og videndeling, herunder tæt samarbejde med andre forsyninger om fælles datamodeller og løsninger.
Vil du være en del af den grønne omstilling?
Så send din ansøgning via PointerSearch hurtigst muligt og senest den 20. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i marts, og forventet tiltrædelse er den 1. maj.
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Bemærk: Rekrutteringen varetages af PointerSearch.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at søge, skal du kontakte:
Christian Julin Ibsen på mail cji@pointersearch.dk
Vi ser frem til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning
