Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Senior eksekveringsspecialist: Fra strategi til målbar levering

Vi søger en strategisk tænkende eksekveringsspecialist med stærk teknisk forståelse og organisatorisk indsigt, som kan skabe tydelige handlingsspor og med evnen til at skabe fremdrift i komplekse og strategiske IT-initiativer.

Stillingen er for dig, der ikke blot identificerer problemer, men også får dem løst.

Vi søger en profil, der evner at kombinere strategisk udvikling, tæt sparring med direktionen og praktisk eksekvering.

Om os
Stillingen er forankret i Center for Teknologi, som er ansvarlig for anskaffelse, udvikling, drift og forvaltning af Forsvarets it-systemer og som arbejder tæt sammen med både interne og eksterne aktører for at sikre, at systemerne lever op til de højeste sikkerhedskrav.

Sektionen for Centerstyring og Støtte (TCS) er en nyoprettet sektion med 15 medarbejdere, der har ansvaret for kontrakt- og økonomistyring af et større antal IT-applikationer samt gennemførelse af konkurrenceudsættelser og udbud. Herudover arbejder vi med ledelsesrapportering og forvaltning af en række IT-serviceudvalg i tæt samarbejde med Forsvarets myndigheder.

Om stillingen
Din hovedopgave er at finde årsagerne til manglende fremdrift og bruge dem som grundlag for beslutninger. Derefter planlægger du og iværksætter klare, praktiske løsninger, der skaber fremdrift.

Du træder ind i en nøglefunktion med mandat til at skabe bevægelse, hvor der er behov for ekstra opmærksomhed i IT-systemer, infrastruktur, projekter og tilhørende beslutningsprocesser.

Du skal kunne arbejde under rammer, som kan indeholde uklare eller overlappende mandater, tværgående organisatoriske afhængigheder, tekniske, juridiske og økonomiske bindinger og komplekse governance-strukturer.

Opgaver og indsatser med særlig fokus

  • Identificere årsager til manglende fremdrift i strategiske IT‑initiativ­er og omsætte indsigterne til et klart beslutningsgrundlag.
  • Udarbejde og følge op på handlingsplaner med konkrete tiltag, tidslinjer og ansvar for at sikre fremdrift og leverancer.
  • Sikre sammenhæng mellem koncernstrategi, arkitektur og leveranceteams ved prioritering af afhængigheder og ressourcer.
  • Analysering af organisatoriske, tekniske og strategiske problemstillinger.
Tværgående opgaver

  • Koordinere og facilitere samarbejde mellem sektioner, afdelinger, ledelse og forretning for at fjerne eventuelle flaskehalse.
  • Etablere klare beslutningsspor og governance‑rutiner, så beslutninger træffes hurtigt og konsekvent.
  • Overvåge fremdrift og rapportere status, risici og anbefalede tiltag til relevante interessenter.
Genstart af projekter og planer

  • Tage føringen på kritiske projekter/opgaver, der er gået i stå: afdække årsager, sætte realistiske milestones og genoprette momentum.
  • Udarbejde korte, praktiske genstartsplaner med klare leverancer, ejerskab og målepunkter.
  • Oversættelse mellem teknik, forretning, administration og ledelse
  • Sikre tidlig gevinstrealisering og synlig fremdrift for at genvinde tillid og ressourcetildeling.
Om dig
Du har erfaring med at navigere i projekter og du kan samarbejde med leverandører, håndtere standarder og certificeringskrav samt arbejde i tværkulturelle projektstrukturer. Du kan sikre at krav, beslutninger og implementering bliver afstemt på tværs af organisationen.

Du kender til IT-relaterede anskaffelser og implementeringer, herunder systemmigreringer, tekniske integrationer, indkøb og certificeringsprocesser.

Du skal kunne navigere sikkert i krydsfeltet mellem afdelinger, ledelse, teknik, organisation, governance og implementering og trives i en rolle, hvor du arbejder tæt på direktion og topledelse – uden selv at have personaleansvar.

Du har:

  • En solid forståelse for hierarkiske beslutnings- og kommandostrukturer.
  • Analytisk kapacitet.
  • En god gennemslagskraft.
  • Høj integritet og diskretion.
  • Evnen til at skabe tillid på alle niveauer.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Jynberg Haas på telefon 3063 3532 eller på mail fmi-c-chtcs@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 17. februar og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. marts eller snarest muligt her efter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.






Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex