Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Speciallæger til Regionssygehuset i Qaqortoq, start snarest, Grønland (26-63)

Vi har brug for flere speciallæger fra uge 12 til og med uge 21. – Specielt i uge 17-19 inkl., hvor det er afgørende at du kender til Grønlandske forhold.

Vi håber du har erfaring fra Grønland og kan træde direkte ind i arbejdet.

Du skal være sparringsparat til arbejdsstedets yngre læger.

Vi er ca. 60 ansatte og vores faciliteter består af 4 lægekonsultationer, 1 sengeafdeling med plads til ca. 20 indlagte patienter, skadestue, fødestue, røntgen, fysioterapi, apotek og meget mere. Vi er et bredt fagligt team af medarbejdere og vi hjælper alle hinanden.

Patienter henvender sig dagligt med almindelige medicinske helbredsproblemer i konsultationen. Ved akutte skader opsøger patienterne skadestuen, og ved mere alvorlige sygdomme og tilstande, indlægges de på sengeafdelingen.

Dine daglige opgaver som læge inkluderer både planlagte og akutte konsultationer, hvor patienterne udredes med blod-, urinprøver og lokale røntgen undersøgelser eller henvises til yderligere udredning i Nuuk.

Du vil skulle varetage medicinske, kirurgiske, psykiatriske og socialmedicinske problemstillinger på børn, voksne og ældre borgere, samt varetage opgaver for politi.

Det forventes ikke at du som regionslæge kan udføre større kirurgiske indgreb, men små kirurgiske og gynækologiske undersøgelser som f.eks. spiralindsættelse, implanon og suturering, som det kendes fra almen praksis.

Erfaring med at udføre ultralydsundersøgelser vil være en stor fordel.

Ved både akutte og ikke-akutte problemstillinger, er der mulighed for at konsultere det lokale faglige team af læger, sygeplejersker og assistenter ad hoc og ved de daglige konferencer, samt ved mere komplicerede problemstillinger relevante speciallæger i Nuuk på landshospitalet via telefon, idet beredskabet tilbyder faglig sparring for alle læger på kysten.

Regelmæssigt besøg i bygderne vil forekomme i overensstemmelse med en fastlagt masterplan, hvor du forventes at deltage efter behov. Under disse besøg vil du altid have følgeskab af andet sundhedspersonale, og der vil altid være en tolk til rådighed for effektiv kommunikation.

Vi tilbyder
  • En alsidig arbejdsdag i vores almen medicinske klinik med både planlagte og akutte patientforløb
  • Døgnvagter på regionssygehuset, med ansvar for indlagte og akutte patienter
  • Faglig sparring fra bagvagter på DIH, inklusive hjælp med visitation og planlægning af overflytning eller evakuering af patienter, som kræver specialistbehandling
  • Et godt fagligt og kollegialt miljø, hvor samarbejde er nøgleordet


Vi søger dig, der
  • Er nysgerrig på nye udfordringer og trives med at være en del af et mindre arbejdssted
  • Er fagligt funderet og erfaren inden for dit speciale
  • Kan bevare overblikket og agere rolig i pressede situationer
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen af et aktivt og dynamisk læringsmiljø for yngre læger
  • Har en relevant almen medicinsk eller kirurgisk baggrund


Om os
  • Vi er en sundhedsregion der udover Qaqortoq råder over to sundhedscentre i Narsaq og Nanortalik, samt 7 bygdesundhedsstation
  • Et stærkt tværfagligt team med fokus på fællesskab og fælles mål
  • Høj faglig standard for opgaveløsning
  • Beliggende i en fantastisk skøn natur med rig mulighed for udflugter, - også med kollegerne
  • Qaqortoq tilbyder såvel institutioner, folkeskole som gymnasium og tilbyder mange fritidsaktiviteter


Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via https://gjob.dk/sog-job/?page=details&VID=26-63

Startdato: D. 16. marts 2026 eller efter aftale – Såfremt du har erfaring fra Grønland fra uge 16, ellers anbefales tidligere start

Ansøgningsfrist: D. 28. februar 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionslæge Kim Nóvel på e-mail KINO@PEQQIK.GL eller på telefonnummer (00299) 299 962 efter kl. 12.00 dansk tid.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke