Har du solid erfaring som familiebehandler og specialiseret viden og erfaring i familiearbejdet omkring unge med svære spiseforstyrrelser? Har du samtidig erfaring med at støtte og vejlede forældre i komplekse og følelsesmæssigt belastende forløb? Så kan du være den familiebehandler, vi søger hos Leute.
Til en familie med en ung med svær spiseforstyrrelse søger vi dig der er uddannet pædagog og familiebehandler.
Du møder ind hos familien 4 timer om ugen på hverdage og timerne kan tilrettelægges fleksibelt i samarbejde med familien.
Om stillingen
Indsatsen har særligt fokus på forældrearbejde hvor du støtter forældrene i at:
forstå spiseforstyrrelsens dynamikker
styrke forældrekompetencer
skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen
bevare roen i en svær situation
Din faglige profil
Vi søger en familiebehandler, der:
Er uddannet pædagog og familiebehandler
Har erfaring med familiebehandling i sager om svære spiseforstyrrelser hos unge
Har særlig erfaring med forældrearbejde i højt specialiserede og belastede forløb
Arbejder roligt, struktureret og professionelt i følelsesmæssigt komplekse situationer
Kan balancere tydelighed og empati i arbejdet med forældre
Arbejder målrettet ud fra handleplansmål og dokumentationskrav
Har stærke skriftlige kompetencer
Er selvstændig, ansvarsbevidst og fagligt refleksiv
Arbejdsform og metode
Leute arbejder med strukturerede forløb, som altid tilpasses den enkelte families behov. Som familiebehandler fungerer du som en faglig støtte og sparringspartner for forældrene og bidrager til at skabe stabilitet, forudsigelighed og tryghed omkring den unge.
Vi tilbyder
Hos Leute bliver du en del af et specialiseret og fagligt funderet miljø. Vi tilbyder:
Et erfarent familiebehandlerteam med mulighed for faglig sparring
Supervision og løbende faglig støtte ved pædagogisk konsulent
Mulighed for flere og varierede opgaver, hvis ønsket
Høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsningen
Samarbejde med en organisation, der vægter faglighed, etik og kvalitet højt
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, er du velkommen til at sende din ansøgning og CV via linket ”Opret ansøgning”.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt. Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelse.
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov – herunder unge med alvorlige spiseforstyrrelser. Vores indsatser bygger på høj faglighed, anerkendelse og individuelt tilpassede forløb i tæt samarbejde med familier og myndigheder.
Arbejdstid: Dag, Aften
4-4 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

