2–3 stillinger á op til 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Har du lyst til at være tæt på børnene i deres hverdag – lege, lytte, være nysgerrig og møde dem i øjenhøjde? Og har du lyst til at lære mere om børns udvikling sammen med engagerede kollegaer? Så er det måske dig, vi søger til Stjernehuset.
Dine vigtigste opgaver
Som pædagogmedhjælper i Stjernehuset vil du:
- Være tæt på børnene i deres hverdag og møde dem med nærvær, ro og omsorg
- Lege med børnene, følge deres initiativer og være nysgerrig på deres perspektiver
- Lytte til børnene og støtte dem i at sætte ord på følelser, behov og oplevelser
- Hjælpe børnene ind i fællesskaber og støtte venskaber
- Deltage i hverdagens rutiner som måltider, garderobe, putning og overgange
- Samarbejde med pædagoger om aktiviteter og projekter – og være med til at lære undervejs
- Dele dine observationer og undren med kollegaer og bidrage til fælles refleksion.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Har lyst til at arbejde med børn og trives med at være tæt på dem hele dagen
- Er nysgerrig på børns udvikling og har lyst til at lære mere – både af børnene og dine kollegaer
- Kan være lyttende, tålmodig og møde børnene i øjenhøjde
- Synes leg er vigtig og har mod på selv at deltage i den
- Bidrager til en positiv og tryg stemning i huset
- Erfaring fra dagtilbud er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, din nysgerrighed og dit engagement
- Du må gerne være moden, komme fra en anden branche og har lyst til at prøve noget nyt. Der er mulighed på sigt at tage videreuddannelse til PAU eller læse merit til pædagog.
Det får du hos os
- Stjernehuset er en del af Distrikt Baltorp i Ballerup Kommune og rummer fire børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper
- Vi er en mangfoldig personalegruppe, som hjælper hinanden, deler viden og prioriterer et godt arbejdsmiljø
- Vores fælles værdier – Fokuseret nærvær, Tryghed, Anerkendelse og Mangfoldighed – kan mærkes i hverdagen
- Stjernehuset ligger tæt på Ballerup Station.
Hvem er vi
Et hus med plads til nærvær og leg.
I Stjernehuset er hverdagen bygget op omkring relationer, tryghed og fællesskab. Vi lægger stor vægt på, at børnene bliver mødt med nærværende voksne, som har tid til at se, høre og være sammen med dem – i legen, i rutinerne og i de små øjeblikke i løbet af dagen.
Vi arbejder bevidst med at skabe rolige og genkendelige rammer, så børnene ved, hvad de kan forvente. Det giver plads til fordybelse, fantasi og leg – og til at børnene tør tage initiativ og være sig selv.
Som pædagogmedhjælper er du helt tæt på børnenes hverdag og er med til at skabe den stemning og tryghed, der gør en forskel.
Vores læringsmiljøer – både inde og ude – er indrettet, så de inviterer til leg, nysgerrighed og børnenes egne idéer. Du bliver en vigtig medspiller i at bruge rummene aktivt og justere dem sammen med børnene og dine kollegaer.
Vuggestuen er netop blevet moderniseret, og i slutningen af februar flytter vi tilbage i opdaterede rammer med nyt inventar. Børnehaven er samtidig i gang med at skabe endnu mere overskuelige og indbydende lege- og aktivitetsmiljøer.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Charlotte Sønderhave på 24 46 59 45.
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts eller snarest muligt.
Vi holder samtaler i takt med at, vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 26. februar 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning

