Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
2 Nye kollegaer og familiemedlemmer søges til Beredskab & Servicevagt i Furesø Kommune

2 Nye kollegaer og familiemedlemmer søges til Beredskab & Servicevagt i Furesø Kommune – kan du holde hovedet koldt og hjertet varmt?

Er du en rolig og handlekraftig type med teknisk snilde og lyst til at gøre en forskel i hverdagen? Kan du skifte fra skadeservice til borgerløft og alarmkørsel – uden at tabe hovedet? Så er det dig, vi leder efter i Furesø Kommunes Beredskab & Servicevagt, til tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvad går jobbet ud på?

Kort sagt: Alt det, der får hverdagen til at køre (og lyset til at tænde). Du løser både planlagte og akutte opgaver på kommunens ejendomme og i samarbejde med kolleger på tværs i alle kommunens centre, hjemmeplejen, SSP, samt FBR, da vi ligeledes også er ressourceperson ved brandalarmer på kommunale bygninger.

I Beredskab & Servicevagt i Furesø Kommune er du sammen med dine 10 helt fantastiske kollegaer med til at dække døgnets 24 timer alle årets dage.  Du vil i Beredskab & Servicevagt arbejde i 3 holds skift med vagtlængde på ca 8,25 time – Da vi arbejder med akutte opgaver, kan andre vagtformer og -længder forekomme. Du skal derfor være indstillet på at være fleksibel og kunne træde til, hvis opgaven kræver det – også ud over din planlagte vagt.

Dine opgaver kan fx være:

  • Alarm- og skadekørsler / AIA & ABA
  • Teknisk service og rundering på kommunale bygninger
  • Hjælp til hjemmeplejen med borgerløft
  • Madkørsel på helligdage til plejecentre
  • Samarbejde med SSP og dialog med unge
  • Tjek af legepladser og udbedring af småskader
  • DKV kontrol opgaver 
  • Runderinger hvor du ofte kommer ud og gå 10-15 km på en vagt
  • Akut opgaveløsning – døgnet rundt

Hvem er du?

Du har måske en håndværker eller beredskabsbaggrund måske har du erfaring som vægter, men vigtigst er, at du:

  • Er praktisk anlagt og ikke bange for lidt værktøj
  • Er selvstændig, men trives i et team
  • Har situationsfornemmelse og tør sige til – og fra
  • Formår at udstråle myndighed samtidig med at skabe ro i konfliktsituationer 
  • Har humor, overskud og hjertet på rette sted
  • Kan bruge IT på almindeligt niveau, vi benytter iPhone i vores hverdag
  • Har gyldigt kørekort (B)
  • Bor max 20 minutters kørsel fra Furesø, når du er på rådighedsvagt

Hvad tilbyder vi?

Et alsidigt job i et stærkt team på 10 kollegaer, der holder hjulene i gang 24/7-365. Du får strukturerede vagter (8,25 – 12,25 timer) og mulighed for at byde ind på rådighedsvagter. Hos os prioriterer vi både sikkerhed og frihed – og du har altid en makker i baghånden, hvis det bliver nødvendigt.

Du bliver en del af Center for By & Miljø og får medansvar for drift og sikring af kommunens 190 ejendomme.

Furesø Kommune er fra 2018 en røgfri arbejdsplads.

Er du interesseret i at være en del af Beredskab & Servicevagt familien?

Så send din ansøgning til os, og hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte leder af Beredskab & Servicevagten, Teddy Lundqvist på 7216 5268 Eller faglig koordinator for Servicevagten, Serdal Gedik på tlf. 7216 5753.

Ansøgningsfrist: 24. marts 2026. Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Den sidste samtalerunde finder sted den 28. og 29. marts 2026. 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Ligeledes skal du kunne fremvise ren børne & straffeattest.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

 



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke