Vi søger en erfaren chefkonsulent med en stærk projektfaglighed samt erfaring og ekspertise i at udvikle og understøtte forsknings- og udviklingsprojekter inden for det pædagogiske og samfundsfaglige område
I området for pædagogik og Samfund på UCL, tiltrækker vi til stadighed flere forsknings- og udviklingsprojekter og vi har derfor brug for at udvide vores projektlederteam med en ny projektleder.
Som projektleder hos os vil du være med til at udvikle og styre større projekter og som en af de første opgaver vil du skulle stå i spidsen for et udviklingsprojekt, SciFy som har til formål at udvikle metoder og tilgange til at arbejde med science og natur for børn i dagtilbuddene i Danmark.
En central opgave for projektlederen i projektet er at føre projektet fra at være et udviklingsprojekt gennem fondsansøgninger til at blive en national indsats som rammer bredt i danske dagtilbud.
Du vil desuden få ansvar for at bidrage til udviklingsopgaver i relation til andre forsknings- og udviklingsprojekter med særlig vægt på vores andre nationale satsninger, bl.a. Naturfagsakademiet NAFA (https://nafa.nu) og Læremiddel.dk (https://laeremiddel.dk).
Stillingen som chefkonsulent er forankret i et dynamisk miljø hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med både vores grunduddannelser og vores forskningscenter som har en kombination af forskere, chefkonsulenter og kommunikationsmedarbejdere, der er karakteriseret ved at koble empirisk forskning og pædagogisk tænkning og teoriudvikling inden for såvel 0-6-årsområdet som skoleområdet.
Arbejdet som Chefkonsulent består i:
Chefkonsulentens væsentligste funktion er at sikre sammenhæng og fremdrift i udviklingsarbejdet og sikre at tidsplanen henimod forventede fondsansøgninger følges, herunder følgende opgaver:
- Varetage det koordinerende ansvar for projekter og leverancer i projektlederens portefølje
- Sikre fremdrift og retning i projekterne i porteføljen
- Koordinere udviklingsaktiviteter og involveringsprocesser i projekterne i samarbejde med ledelser, projektdeltagere og andre samarbejdspartnere
- Løbende bidrage til indsamling af projekternes resultater og nye indsigter, herunder evaluering af projekterne i porteføljen
- Sikre sammenhæng mellem de faglige miljøer og styregrupper
- Planlægge og gennemføre møder og processer med styregrupper, advisoryboards mv.
- Understøtte styregrupper og de faglige miljøer i interessevaretagelse omkring projekterne
- Forberedelse af dagsordner og mødematerialer mv.
Dine kompetencer:
- Du har en projektlederuddannelse og solid erfaring med projektledelse i større projekter
- Du har et godt kendskab til professionshøjskolesektoren
- Du er kommunikerende, udadvendt og strategisk tænkende
- Du har stærke samarbejdsevner og erfaring med at navigere i tværinstitutionelle og komplekse initiativer og processer, herunder i samarbejder mellem professionshøjskoler
- Du ved hvornår du skal handle og hvornår du skal søge sparring
- Du er nysgerrig på det naturfaglige felt
- Du kan arbejde og navigere i et område, hvor der findes mange forskellige ansvarsområder
Ansættelse
Du ansættes pr. 1. juni 2026 eller hurtigst muligt. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.
Dit primære arbejdssted er Niles Bohrs Allé 1 i Odense men med mødevirksomhed på UCL’s øvrige adresser. Der må ligeledes forventes en del nationale aktiviteter.
Du ansættes efter gældende Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten. Stillingen er omfattet af Nyløn
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Anders Nørgaard, anno@ucl.dk tlf. 2374 1200 eller forskningschef Thomas Illum Hansen på tlf.: 3058 1523
Ansøgning
Lyder det som noget for dig så send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 19 april 2026.
Samtaler forventes afholdt d. 28 april 2026
Inden samtalen forventes der, at du forbereder en et oplæg på baggrund af en case. Du vil høre mere herom i forbindelse med invitation til samtalen.
Ansøg her
Tilbage til søgning

