Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Natur og Miljø søger ny kollega til den våde natur i kommunen

Ambitionerne er store i Furesø Kommune med et stort fokus på natur og vandmiljøet i kommunen.

Vi søger en kollega til naturteamet, der brænder for at arbejde med sagsbehandling inden for den våde natur 

Furesø Kommune har meget natur at byde på, i form af skov, søer og en mangfoldighed af natur i mose, eng og overdrev. I det åbne land tegner mosaikkerne af søer, moser, eng og overdrev landskabet. Sammen med landbrugslandet, både de dyrkede og udyrkede arealer, skaber naturen i Furesø Kommune livsgrundlaget for mange forskellige arter af dyr og planter på land og i vådområderne.

Brænder du for at arbejde med sagsbehandling inden for den våde natur, så er stillingen helt sikkert noget for dig. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dedikerede og hjælpsomme kollegaer i naturteamet, der beskæftiger sig med natur, husdyr og landzone. Derudover får du en stor kontaktflade til både borgere, politikere, myndigheder og kollegaer overalt i organisationen.

Du bliver en del af Natur og Miljøafdelingen på 13 medarbejdere, der arbejder bredt inden for natur, miljø, jordforurening, grund- og drikkevand, spildevand, landzone, fredninger, VVM, affald og varmeplanlægning. Vi er en lille kommune, hvor der ikke er langt mellem faggrupperne, og hvor tværgående samarbejde er en vigtig del af kulturen.

I Furesø Kommune er visionen ”Vi skaber løsninger sammen”, og den vision arbejder vi efter hver dag – både internt og eksternt.

Vi søger derfor en ny kollega, som med sit smittende engagement har fokus på dialog og det gode samarbejde. Det gælder både kollegaer i mellem, og når vi arbejder med eksterne samarbejdspartnere og borgerne.

Dine opgaver vil ligge inden for:

  • Træffe afgørelser og vejlede om vandløbsloven
  • Træffe afgørelser og vejlede om sørestaurering
  • Badevand
  • Implementering af omlægningsplanen udarbejdet i den grønne trepart 
  • Afhængigt af din profil kan det være, at du har andre kompetencer inden for miljø, natur og jura, som positivt kan bidrage til andre af temaets opgaver.

Hvem er du?

Du har en relevant akademisk baggrund, gerne som biolog med erfaring fra den våde natur. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, og at du er vant til at tale med lodsejere. Du her et godt kendskab til lovgivningen inden for vandløbsadministration og naturbeskyttelsesloven.

Du arbejder med godt humør, struktur og fokus på målet og for at sikre, at vi i fællesskab kommer frem til de gode løsninger. Som kommunikator er du i stand til at sætte dig ind i modtagerens tankegang, og du formulerer dig godt på skrift og i tale – uanset målgruppen. 

Hvem er vi i Natur og Miljø?

Vi er en del af Center for By og Miljø, som består af Plan & Byg, Klima & Mobilitet, Driftsgården, Servicevagten og Beredskabet. Centeret har følgende værdigrundlag: ”I Center for By og Miljø (CBM) er vi drevet af faglig nysgerrighed, ansvarlighed og lysten til at gøre en forskel – både for borgerne og for hinanden. Vi er ambitiøse, modige og hjælpsomme, og vi lægger vægt på åben dialog, samarbejde og fælleslæring. Vi prioriterer at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi holder det, vi lover, fejrer vores succeser – og griner sammen i hverdagen. ” Som vores nye kollega bliver du en del af dette fællesskab, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til den kultur og ånd, vi værner om i CBM.

Vi er en afdeling med høj medarbejdertrivsel. Hos os hjælper vi hinanden og har det sjovt sammen. Vi har plads til forskellighed, og der er højt til loftet med stor grad af frihed under ansvar. Vi har rigtig gode muligheder for at præge egen arbejdsdag og måden, man løser sine opgaver på.

Vi har flextid og mulighed for at arbejde hjemme. Vi sidder i storrumskontor med fleksible arbejdspladser. Og så synes vi selv, at vi har en god kantine med varieret økologisk mad.

Vi tilbyder

Hos os kommer du til en ambitiøs kommune, hvor natur og miljø står højt på den politiske dagsorden.

Vi har en flad organisation. Vi taler sammen fra bund til top og er tæt på politikerne. Der er ikke langt fra ide til dialog og efterfølgende handling, da vi alle kender hinanden og har respekt for hinandens fagligheder. Da vi ikke er en masse specialister inden for hvert fagområde, søger vi i det daglige også sparring uden for huset med samarbejdspartnere, erfa-netværk og lign.

Alt det med småt

  • Et spændende og udfordrende job med variation i arbejdsopgaverne
  • 37 timer om ugen med flekstid og mulighed for at arbejde hjemme
  • Storrumskontor og røgfri arbejdsplads
  • Dedikerede og hjælpsomme kollegaer

Løn og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse den 1. juni 2026. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på området.

Ansættelses- og arbejdssted: Furesø Kommune, Center for By og Miljø, Natur og Miljø, Stiager 2, 3500 Værløse

Vil du høre mere om stillingen, så tøv ikke med at kontakte:

Afdelingsleder for Natur og Miljø Helle Bank, tlf. 7216 4079

Naturmedarbejder Kristian Søgaard, tlf. 7216 4797

Ansøgningsfrist er den 15. april 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17.

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke