Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Udviklingsorienteret ledelsessupporter (barselsvikar)

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital søger en kollega, der brænder for ledelsesunderstøttelse.

Stillingen er oplagt for dig, der er nyuddannet eller tidligt i din karriere, og som gerne vil lære, udvikle dig og arbejde i et stærkt fagligt fællesskab.

Om os:
H.C. Andersen Børne- og Ungehospital dækker det pædiatriske speciale bredt og har ca. 5000 indlæggelser årligt. Vi er ca. 420 ansatte, herunder læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, sekretærer, psykologer, terapeuter, diætister og pædagoger. Afdelingen har fem sengeafsnit, en modtagelse, to dagafsnit samt et stort ambulatorium opdelt i 10 specialambulatorier. Vi vægter teamarbejde og tværfagligt samarbejde højt.

Stillingen er placeret i en stabsfunktion med reference til afdelingsledelsen. Staben består af en afdelingsledelsessekretær/vagtplanlægger, en forløbsplanlægger/projektleder for det nye OUH, og to akademiske ledelsessupportere. Vi har tilsammen en bred opgaveportefølje, som rummer alt fra det højtflyvende strategiske udviklingsarbejde til daglige driftsopgaver. Vi har fokus på opgavefællesskabet, og det er vigtigt for os at hjælpe hinanden på tværs. Vi er meget optaget af optimering i vores opgaveløsning, med særlig fokus på de helt driftsnære opgaver.

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • Støtte vores afsnitsledelser i driftsopgaver, samt deltage i et fast rul af driftsopgaver i staben
  • Bidrage ind i udvikling af arbejdsgange og opgaveløsning i staben.
  • Kommunikationsopgaver herunder vedligeholdelse af intranet samt opslag på sociale medier
  • Projektleder på udrulning af nyt intranet 2026.
  • Varetage arbejdsmiljøkoordinator-rollen (AMK), i tæt samarbejde med afdelings arbejdsmiljørepræsentanter. I rollen som AMK skal du stå for den årlige arbejdsmiljøredegørelse, koordinere en eventuel ekstern audit i efteråret 2026, sørge for generel formidling ud til afdelingens arbejdsmiljøgrupper samt koordinere valget af nye arbejdsmiljørepræsentanter i efteråret 2026. Det er forventningen at rollen som AMK gennemsnitlig fylder 1- 2 dage om ugen.
  • Sekretærfunktion for LMU (lokalt medarbejderudvalg) og tilforordnet til LMU via din rolle som AMK. Du laver dagsordenen, referat og generel opfølgning fra LMU.
Vi søger en kandidat, der:

  • Gerne må have erfaring/kendskab til arbejdsmiljøarbejde
  • Bliver motiveret af at løse og udvikle på driftsopgaver, med fokus på optimering, struktur og kvalitet i fokus
  • Evner at arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere egne opgaver
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i relationer
  • Er engageret, imødekommende og bidrager positivt til afdelingen
  • Erfaring fra det offentlige eller fra et sygehus er en fordel (men ikke et krav)
Vi tilbyder:
En alsidig arbejdsdag med spændende opgaver, god sparring, indsigt og en grundig introduktion.
Vikariatet er er med opstart snarest muligt og frem til 1. februar 2027.

Hør mere:
Kontakt ledelsessupport Jeanett Christoffersen på jeanettanne@rsyd.dk eller tlf. 29468483 eller Helena Vestkjær Thomsen på Helena.vestkjaer.thomsen@rsyd.dk eller tlf. 24444902

Ansøgningsfrist:
Mandag den 6.april 2026. Samtaler forventes afholdt den 14.april 2026

Løn- og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst. For ansatte uden for Region Syddanmark er der tre måneders prøvetid. Børneattest indhentes ved ansættelse.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke