Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Gravermedhjælper søges til Jungshoved kirke (certificeret grøn kirkegård)

Stillingen som gravermedhjælper ved Jungshoved Kirke er ledig til besættelse snarest mulig eller fra 1.6.2026.

Arbejdstiden er 22,5 time i gennemsnit pr. uge, og der er ingen vinterhjemsendelse, så længe en renovering af kirkegården pågår. Der arbejdes i renoveringsprojektet i 7,5 timer af de 22,5 timer i gennemsnit pr. uge indtil ca. 2030. Herefter nedsættes det ugentlige timetal til 15 timer ugentlig.

Mandag er fast fridag for ansatte i Folkekirken.

Menighedsrådet vægter et godt arbejdsmiljø for kirkens ansatte højt, og arbejdet som gravermedhjælper tilrettelægges i samarbejde med graver og menighedsråd. Jungshoved Kirkegård er midt i en spændende omlægning både for at tilpasse antallet af grave til det nutidige behov og for at øge biodiversiteten på kirkegården. Desuden er vi netop blevet certificeret som Grøn Kirkegård.

Du vil blive en meget vigtig del af dette, og der kan i perioder være flere timers arbejde pr. uge og i andre færre, men således at den gennemsnitlige arbejdstid over hele året er 22,5 t pr. uge.

Dine opgaver vil være:

- I samarbejde med graveren at sikre, at det planlagte omlægningsprojekt på kirkegården bliver udført.

- Renholdelse af kirkegård, samt udenomsarealer.

- Vedligeholdelse og anlæggelse af gravsteder.

- Praktiske opgaver i forbindelse med begravelser og urnenedsættelser.

- Beplantning, beskæring, græsklipning og hækklipning

- Granpyntning til vinter.

- Kirketjeneste ved graveres fravær.

- Hjælpe med opstilling af borde, stole mv. til sognemøder.

- Rengøringsopgaver i kirken, samt sognegård og andre lokaler ved kirken.

Vi tilbyder et arbejde med:

- Gode muligheder for at føle sig som en del af et team både med graver og menighedsråd.

- Et varieret og meningsfuldt arbejde i smukke omgivelser.

- Efteruddannelsesmuligheder og introduktion til kirketjeneste.

Vi forestiller os, at du:

- Er selvstændig og ansvarsbevidst, er god til praktisk arbejde, og kan anvende mindre maskiner.

- Har kendskab til og gerne erfaring fra det grønne område.

- Har kendskab til IT og har lyst til at lære at anvende IT systemet knyttet til kirkegården (GIAS).

- Er respektfuld i forhold til kirken og imødekommende overfor brugerne af kirken og kirkegården, herunder, at du kan møde mennesker både i glæde og sorg.

Jungshoved Kirke har status som Vejkirke og der kommer ca. 4000 mennesker på besøg hvert år.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe til graver Lone Hage Rasmussen 22747529.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter ”Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde” indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør ved fuldtidsansættelse for ufaglært gravermedhjælper

- Kr. 292.539,48 (trin1)

- Kr. 297.777,65 (trin 2)

Indplacering på basisløntrin 1 eller 2 sker afhængigt af uddannelse og anciennitet.

Der sker aflønning på månedsløn og lønnen kvoteres i forhold til det ugentlige timetal.

Ansøgningsfrist mv.

Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag til os på 7471fortrolig@sogn.dk snarest muligt og senest 13.5.26. Ansættelsessamtaler finder sted onsdag 20.5.

Vi glæder os til at høre fra dig og kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer. Menighedsrådet v. Jungshoved kirke https://jungshovedkirke.dk/

 

 



Arbejdstid: Dag, Weekend

22-22 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke