Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vi søger en psykolog til en fast stilling i Team for Personlighedsforstyrrelser ved Regionshospitalet Horsens, Psykiatri

Brænder du for det terapeutiske arbejde, og trives du også i udredningsopgaven?

Vi søger en psykolog, som har interesse for og gerne erfaring med det terapeutiske arbejde, og gerne også den mentaliseringsbaserede behandlingsmetode. Vi er et team bestående bl.a af psykologer, sygeplejersker, en speciallæge og lægesekretærer.  

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a være:

  • varetagelse af behandleransvaret for et aftalt antal patienter
  • varetagelse af individuelle terapeutiske forløb
  • udredningsopgaver i teamet
  • evt. psykoedukation og pårørendearbejde
  • psykologisk testning
  • Arbejdsopgaver i Team for Psykiatrisk Udredning svarende til ca. en ugentlig arbejdsdag 
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingskonferencer  

 

 

Hos os får du:

 

  • Intern og ekstern supervision på specialistniveau
  • Et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed 
  • Et dedikeret og tværfagligt team, hvor alle brænder for at arbejde i psykiatrien og med målgruppen
  • Struktureret introduktion med mentorordning det første år
  • Ugentlig tværfaglig konference 
  • Mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling

 

Vi søger dig, der:

 

  • Er klinisk psykolog 
  • Har erfaring med – eller lyst til terapeutisk arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelse
  • har kendskab til SCID-5 PD og WAIS-IV 
  • Har erfaring med PSE
  • Har evne til at skabe og holde overblik
  • Gerne har erfaring med journalføring i MidtEPJ
  • Har et positivt sind og gåpåmod
  • Er fleksibel og udtalt holdspiller
  • Har gode evner til formidling både og skriftligt og mundtligt 
  • Har stærke refleksive evner og er udviklingsorienteret – både i forhold til klinikken og egen faglig udvikling
  • Har gode evner inden for samarbejde
  • Er god til at bevare overblikket og prioritere i arbejdsopgaver 
  • Har gode evner inden for struktur og planlægning 
  • Er god til at søge relevant sparring, råd og vejledning ved behov herunder kende egne begrænsninger og udviklingspunkter 
  • Har et positivt sind og gåpåmod

 

 

 

 

 

Om Klinik 2:

 

I Klinik 2 bliver du en del af et velfungerende afsnit med fokus på opgaveløsningen og udviklingen af de gode patientforløb for den enkelte patient. Samtidig har vi opmærksomhed på den faglige udvikling af dig, og vores interne udviklingsmuligheder er gode. 

 

Klinikken er tværfagligt sammensat, og du vil internt blive en nær samarbejdspartner til psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer og læger m.fl.

 

Vi vægter samarbejdet med patienter og pårørende højt, og vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden.

Vi har en velorganiseret kvalitetsorganisation i afdelingen. I klinik 2 har vi et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne og udnytter tværfagligheden. Vi har fokus på kerneopgaven og udviser tydelig faglighed og vilje til at samarbejde med patienter, pårørende og samarbejdspartner.

 

Ansættelsesvilkår og løn

Der er tale om en fast stilling, som udgangspunkt på 37 timer med ansættelse pr. 1.8. 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

 

Attester

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Thomsen på telefon 51515853, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.

 

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest 10/5-26. Samtaler forventes afholdt onsdag d.  13/5-26.

 

Om Regionshospitalet Horsens, Psykiatri  
I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.  
  
Afdelingen har ca. 300 medarbejdere og er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder.   

   

Du kan læse mere om vores afdeling her  

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke