Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Brænder du for at give børnene den bedste start på skolelivet, så har Møllevangskolen brug for dig!

Om jobbet:
Vi søger en børnehaveklasseleder på minimum 35 timer med tiltrædelse pr. 1. august 2026.
Møllevangskolen har brug for en faglig kompetent børnehaveklasseleder med et inkluderende børnesyn, som kan være med til at sikre alle børns deltagelsesmuligheder i faglige såvel som sociale fællesskaber.

Om 0. årg. på Møllevangskolen skoleåret 2026-2027

Vi skal starte tre 0. klasser til august 2026.
Med inspiration fra NEST-programmet arbejder vi på at skabe vi en fælles, inkluderende pædagogisk tilgang på hele årgangen.
En af klasserne fungerer som PLUS-klasse (mellemform inspireret af NEST).
Du vil skulle ind over en af de to almenklasser, der grundet opstart af PLUS-klassen er meget små.
Halvdelen af eleverne på årgangen er tosprogede, hvoraf en del har dansksprogligt støttebehov.
Skolens elevgrundlag er hertil meget mangfoldigt med børn fra ressourcestærke såvel som fra knapt så ressourcestærke hjem.
Grundet det lave antal elever kommer du især til at skulle arbejde tæt sammen med børnehaveklasselederen i den anden almenklasse, hvor du skal være indstillet på at skulle deles om én stor klasse, ifald elevtallet måtte tilskynde hertil.
Den pågældende børnehaveklasseleder er meget erfaren, hvorfor vi tænker ansættelsen af en tredje børnehaveklasseleder ind i et fremtidigt ”generationsskifte”.

De overordnede mål og strategier, som søges indfriet i undervisningen, er:

  • At være med til at starte 0. årg. i tæt samarbejde med alle omkring årgangen.
  • At styrke almenpædagogikken, så vi i højere grad kan inkludere støttekrævende elever og dermed reducere antallet af elever i segregerede specialtilbud – uden at det forringer de øvrige elevers læringsmiljø.
  • At skabe et fælles pædagogisk fundament inspireret af NEST-programmet.
  • At have et stærkt fokus på sproget i alle fag og i alle aktiviteter med særligt blik på tosprogede med dansksprogligt støttebehov.
  • At sikre bevægelse for at skabe trivsel og gode relationer børnene imellem.


Din profil:

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan og vil arbejde på minimum 35 timer.
  • Du er relationelt stærk både i forhold til børn, forældre og kollegaer.
  • Du trives med at samarbejde tæt og bredt, hvorfor tanken om at tænke i ”vi” og ”vores børn” falder dig naturligt.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med inklusionsbørn, som har brug for ekstra støtte for at kunne inkluderes inden for almenområdet.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med tosprogede børn, hvor du er indforstået med, at du har en vigtig rolle at spille i forhold til deres dansksproglige udvikling.
  • Du har enten erfaring med eller ønsker at arbejde med bevægelse til at fremme børns læring, udvikling og trivsel.
  • Du kan kommunikere skriftligt til forældre.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuld tid/eller efter aftale

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kontakt pædagogisk leder Charlotte Kramme på tlf.: 21 47 53 61


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  13-05-2026
 
Samtaler afholdes onsdag den 20. maj fra kl. 13.30

Der vil blive taget reference, hvis du er den kandidat, pilen peger på.  

Om os
Møllevangskolen er en midtbyskole med godt 460 elever, som ligger i Aarhus midt-vest – nabo til Botanisk have og med dejlige grønne arealer omkring skolen.

Skolen er tosporet på almenområdet og har mange specialklasser.

Læs mere om os på skolens hjemmeside www.moellevang-skole.dk
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke