Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kok eller ernæringsassistent søges til Café Ingeborg – produktionskøkken (vikariat)

Vil du være med til at gøre en forskel gennem mad?

Hos Café Ingeborg i Ringsted Kommune søger vi en kok eller ernæringsassistent til vores produktionskøkken. Køkkenet producerer mad fra bunden til de ældre på kommunens 3 plejecentre.

Stillingen er i udgangspunkt et 6-måneders vikariat, men med god mulighed for fastansættelse for den rette kollega.

Udover at lave mad er vi kommunens støttede beskæftigelsestilbud, hvor vi hver dag arbejder med både faglighed og menneskelighed. Vi laver mad fra bunden og har en klar ambition om at give kommunens ældre den bedste, mest velsmagende og kærlighedsfyldte mad.

Om jobbet

Du bliver en del af et køkken, hvor kvalitet, samarbejde og respekt er i fokus. Du skal have lyst til både at lave god mad og til at indgå i et miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med vores særlige medarbejdere i støttet beskæftigelse.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Produktion af varme og kolde retter fra bunden
  • Bidrage til høj kvalitet og gode smagsoplevelser
  • Overholdelse af hygiejne og egenkontrol (HACCP)
  • Samarbejde med både ordinære og særlige medarbejdere
  • Bidrage til en positiv og inkluderende arbejdsplads

Vi søger en kollega, der:

  • Er uddannet kok eller ernæringsassistent
  • Har en faglig stolthed og passion for god mad
  • Har lyst til at arbejde i et miljø med særlige medarbejdere
  • Er en holdspiller med et positivt menneskesyn
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket
  • Kan tale og forstå dansk

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for andre mennesker
  • En arbejdsplads med sammenhold og høj faglighed
  • Mulighed for fastansættelse efter vikariatet
  • Et køkken med fokus på hjemmelavet mad og kvalitet
  • Vi arbejder i 2 selvtilrettelæggende teams af 4 medarbejdere
  • Vagterne er på 10 timer fra 07-17 med vagt hver anden weekend
  • Vi arbejder 365 dage om året

Praktisk information:

Ansættelse: Snarest muligt

Varighed: 6 måneders vikariat (med mulighed for fastansættelse)

Arbejdssted: Café Ingeborg, Ringsted Kommune, Zahlesvej 18, 4100 Ringsted

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte David Rosenberg TLF: 2343 7163.


Ansøgningsfrist: Vi søger til vi finder den helt rigtige.

Samtaler afholdes løbende.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke