Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Afdelingslæge Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Thisted

Afdelingslæge med interesse for urogynækologi søges til Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Thisted.

Vil du være en del af et lægeteam hvor faglighed, kollegialitet, samarbejde og kvalitet er centrale værdier? Så kan du være med til at forme fremtiden for gynækologi og obstetrik i Thisted.

En stilling som afdelingslæge ved det gynækologisk-obstetriske område er ledig til besættelse 1. september 2026 eller efter aftale.

Vi forestiller os, at du i de første år af din ansættelse, arbejder i en delestilling mellem gynækologisk-obstetrisk afdeling i Aalborg og i Thisted. På den måde sikrer vi et ensartet højt fagligt niveau på tværs af matriklerne.

Vi er åbne for at stillingen evt. kan dækkes med en deltidsansættelse, og er fleksible i forhold til arbejdsplanlægning.

Kort om Aalborg Universitetshospital, Thisted

Thisted Sygehus er pr. 1. maj 2018 fusioneret med Aalborg Universitetshospital. Hospitalet i Thisted er akutsygehus og varetager behandling på hovedfunktionsniveau for områdets ca 90.000 indbyggere. At Sygehuset er en del af Aalborg Universitetshospital, giver gode muligheder for samarbejde på tværs af specialer og matrikler samtidig med at den lille organisations smidige struktur er bevaret.

Kort om Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted

Afdelingens drift varetages af 9 speciallæger og 3 yngre læger. Vagten er 6-skiftet med vagt fra tjenestestedet. Du vil indgå i et kollegialt team med subspecialisering inden for obstetrik, almen gynækologi og urogynækologi. Vi vægter faglighed, udvikling og patienttilfredshed højt, og der ses med velvilje på deltagelse i forskningsarbejde, kurser og kongresser. Afdelingen er ikke stor. Vi har ca 600 fødsler, 13.000 ambulante kontakter og 1600 operative indgreb om året. Vi har uddannelsesstillinger til læger i hoveduddannelse til almen medicin og en dele-introduktionsstiling i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Aalborg. Derudover deltager vi i den prægraduate undervisning af vores kommende kolleger.

Organisatorisk profil

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling i Thisted er forankret i vicedirektørområde 8. Her er også Gynækologisk-obstetrisk afdeling i Aalborg forankret. De to Gynækologiske afdelinger har hver sin afdelingsledelse.

Organisatorisk placering

Du vil få funktion inden for fagområderne urogynækologi og almen gynækologi, og referere til cheflægen ved Gynækologisk-Ob­ste­trisk afdeling i Thisted.

Under dine funktioner i Aalborg, referer du til cheflægen på Gynækologisk-obstetrisk afdeling i Aalborg.

Lægelige kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i gynækologi og obstetrik med interesse for det urogynækologiske område.

Vi søger en kollega, der vil bidrage til høj faglighed, udvikling og undervisning. Ansøger skal have evner for samarbejde og interesse i at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 lægeroller. Der vil blive indhentet reference.

Ansættelsesform:

Overenskomstansættelse i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAYL.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: mandag d. 18. maj 2026

Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 26. maj 2026

Kontakt:

Yderligere oplysninger om stillingen samt stilling- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Kristine Nielsen, e-mail: kristine.nielsen@rn.dk, tlf: 60 60 73 44 eller 97 65 01 11







Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke