Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Rekrutteringsmedarbejder til administrativ understøttelse af HR processen internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at styrke Forsvarets ”kampkraft” gennem en effektiv rekruttering af de rigtige profiler til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og bidrage til at understøtte styrkelsen af Forsvaret og Danmarks sikkerhed? så læs videre.

Vi søger 2 medarbejdere, der kan drive nedennævnte indsatsområde inden for rekruttering.

Om os
I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, anskaffer og bortskaffer vi materiel og IT til forsvarsministeriets koncern. Den vigtigste opgave for os er at sikre, at vores kolleger i Forsvaret og beredskabet har de rigtige våben, ammunition, materiel og IT. Vi faciliterer de væsentlige dele af den historiske store oprustning af Danmarks Forsvar, som sker lige nu. Når du arbejder hos os, er du derfor med til at gøre en reel forskel. Ikke kun for os, men også for Danmarks sikkerhed

Du vil blive ansat i HR Drift og Støtte, som understøtter forskellige HR-relaterede områder herunder f.eks. rekruttering, HR-data, ceremonielle begivenheder, elever samt dokument- og sagshåndtering mv.

Vi samarbejder tæt, både internt i HR-afdelingen og med resten af styrelsens ansættende chefer samt med Personelkommandoen, som er ansættende myndighed i Forsvaret. Vi har en uformel omgangstone og et fælles ansvar for, at opgaverne bliver løst.

Om stillingerne
Som vores nye rekrutteringsmedarbejder, bliver du en central understøttende drivkraft for den ansættende chef i den interne rekrutteringsproces. Du er den, der får den interne rekrutteringsproces til at køre professionelt og hurtigt gennem administrative HR-opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Administrativ understøttelse af den ansættende chef i hele rekrutteringsprocessen fra behov til ansættelse, herunder vejledning om proces, Statens rekrutteringsløsning og andre værktøjer til etablering af det gode stillingsopslag.
  • Sikre løbende dialog og forventningsafstemning med den ansættende chef.
  • Assistere ansættende leder med at koordinere og planlægge tidsplanen, herunder samtaler, møder og praktiske forhold.
  • Sikre involvering af interne parter og Personelkommandoen.
  • Håndtere ansøgninger og kommunikere med kandidater på vegne af chefen (indkaldelser, afslag m.m.).
  • Understøtte ansættelsesudvalg og sikre struktur og overblik i rekrutteringsforløb.
  • Bidrage til administrative opgaver relateret til ansættelser, herunder fremskaffelse af dokumentation, funktionsbeskrivelse mm.
  • Guide ansættende chef ift. lønforhandling.
Det er således ikke dig, der vurderer og udvælger de indkomne ansøgninger, men det er den ansættende chef, der vælger den rette kandidat.

Om dig
Vi søger en administrativ medarbejder med en kontoruddannelse, gerne inden for offentlig administration eller lignende. Vi lægger vægt på, at du har erfaring med understøttelse af rekrutteringsprocessen.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • Er struktureret og har sans for detaljens betydning
  • Arbejder proaktivt og tager ansvar for fremdrift
  • Er serviceorienteret og samarbejdsstærk
  • Kommunikerer klart og professionelt
  • Er fleksibel og trives i et miljø med højt tempo
  • Har forståelse for fortrolighed og agerer diskret.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af sektionen, Josefine Remmer på telefon 2146 6439.

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler til stillingen, frem til ansøgningsfristen. Stillingen er forventeligt til besættelse pr. 1. august 2026 eller snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke