Grafisk arkitekt til Område for Byplanlægning i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Vil du omsætte kompleks byplanlægning til klare, gennemarbejdede og visuelt stærke planer? Vi søger en arkitekt med særlige grafiske kompetencer, der kan skabe overblik, præcision og sammenhæng i vores planmateriale – med lokalplaner som den centrale opgave.
Om jobbet og dine arbejdsopgaver
Du bliver en central del af den grafiske formidling af lokalplaner og øvrigt planmateriale i Københavns Kommune. Din opgave er at sikre, at materialet fremstår tydeligt, sammenhængende og let at forstå – både politisk, administrativt og for borgerne.
Du indgår i en faggruppe med tre andre grafiske arkitekter og arbejder på tværs af projekter i Område for Byplanlægning.
Område for Byplanlægning sætter rammerne for fremtidens nye bydele og alt større nybyggeri i København gennem politisk vedtagne lokalplaner. Vi arbejder i den helt store skala i Jernbanebyen, Nordhavn, Tingbjerg og med et væld af varierede projekter i hele byen, hvor der både bygges nyt, transformeres og bevares. Nogle har korte deadlines, og andre strækker sig over flere år. Vi arbejder sideløbende på ca. 45 lokalplaner i samarbejde med borgerne, politikerne, rådgivere og bygherrer. Som grafisk arkitekt bliver du en del af projektgrupper og arbejder med komplekse projekter i både stor og lille skala. Du får indflydelse på, hvordan vores planer og materialer opleves visuelt – både politisk og i offentligheden. Samtidig løser vi en række øvrige grafiske opgaver, der understøtter byplanlægningen – fx præsentationer til politisk behandling og forskellig grafisk formidling.
Dine opgaver vil bl.a. være
Vi søger en profil, der
Område for Byplanlægning består af fire enheder, og vi er ca. 70 dedikerede kollegaer i alle aldersgrupper og med forskellige fagligheder. Området er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klimaindsatser, byplanlægning, almene boliger og analyser.
Som del af Klima og Byudvikling skal du have lyst til at indgå i samarbejder og projekter, der går på tværs af fagområder og fagligheder. Vi mener, at de gode løsninger bliver stærkere og mere effektfulde, når vi løser dem i fællesskab – koordineret og på tværs af fag, enheder og myndighedsområder.
Afdelingen Klima og Byudvikling ligger centralt placeret i Njalsgade på Islands Brygge.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse, og arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer ugentligt inklusive frokostpause, og vi har flekstid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den faglige organisation.
Der er mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen efter hensyn til arbejdsopgaver, dog med forventning om fuldt fremmøde i opstartsperioden. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. august 2026 eller snarest derefter.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jonas Tesch Hallberg på 23 34 21 54.
Vedhæft relevante dokumenter med eksempler på grafisk arbejde.
Søg via linket senest onsdag den 27. maj 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 24.
Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning

- opsætning og layout af lokalplaner og grafisk materiale
- udarbejde og bearbejde præcist, vektorbaseret kortmateriale
- grafiske ad hoc-opgaver, præsentationer og øvrige visuelle leverancer på tværs af enheden
- arbejde med fælles standarder med udgangspunkt i politisk besluttede standarder og signaturer
- opdatere GIS-data
- indberette i Plandata (Plan- og Landdistriktsstyrelsens digitale planregister)
Vi søger en profil, der
- har en relevant uddannelsesmæssig baggrund (fx arkitekt, landskabsarkitekt eller lignende med stærke grafiske kompetencer)
- interesserer sig for arkitektur og byplanlægning og Københavns fysiske udvikling
- er avanceret bruger af Adobe-pakken og Office-pakken
- arbejder sikkert og rutineret med vektortegning og layout (gerne Word-baseret opsætning)
- trives med at arbejde med skabeloner, signaturer og standarder – og kan se det faglige potentiale i at arbejde indenfor disse rammer
- har erfaring med eller kendskab til GIS
- har erfaring med eller kendskab til 3D
- er detaljeorienteret og har et skarpt grafisk blik
- er struktureret og i stand til at håndtere flere sideløbende deadlines
- er ansvarsfuld og god til at føre opgaver helt i mål
- er samarbejdsorienteret på tværs af fagligheder og trives i et lille, fagligt team
- er fleksibel og bidrager positivt – også når tempoet er højt