Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ekstern lektor i By- Energi- og Miljøplanlægning

Ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg er en fast stilling som Ekstern lektor i By- Energi- og Miljøplanlægning ledig fra 1. september 2026 eller snarest derefter. 

Institut for Bæredygtighed og Planlægning består af 250 medarbejdere fordelt på 5 sektioner med hver deres sektionsleder og er geografisk spredt med afdelinger i Aalborg og København. Instituttets arbejdsområde omfatter samfundsudvikling og planlægning i bred forstand og spænder således fra de samfundsvidenskabelige sider af samfundsudviklingen (teknologiske, miljø- og energimæssige, internationale og forvaltningsmæssige aspekter), over fysisk planlægning, sektorplanlægning og arealforvaltning til tekniske discipliner som landmåling og kortlægning. Instituttet huser desuden et UNESCO-center for Problem Based Learning in Engineering, Science and Sustainability.

Dine arbejdsopgaver 
Arbejdsopgaverne vil primært være vejledning og undervisning på uddannelserne ”By-, Energi og Miljøplanlægning”(bachelor) og på den engelsksprogede civilingeniørspecialisering ”Environmental Management and Sustainability Science” (kandidat). 

Dine kompetencer 
Du har en stærk faglig profil inden for bæredygtighed, cirkulær økonomi, cirkulære offentlige indkøb, samt strategisk og produktrettet miljøarbejde, herunder også erfaring med CSRD i produktionsindustrien. Du har solide erfaringer med universitetsundervisning og vejledning inden for problemorienteret og projektbaseret læring, hvor du støtter studerende i at arbejde med tværfaglige og praksisnære problemstillinger – gerne på både dansk og engelsk.
Som person er du nysgerrig, struktureret og respektfuld i din omgang med studerende og kolleger. Du formår at skabe et trygt læringsrum, hvor de studerende bliver både fagligt udfordret og godt understøttet i deres projektarbejde. Du er tydelig i dine forventninger, giver konstruktiv feedback og tager medansvar for, at undervisningen spiller godt sammen med uddannelsernes samlede læringsmål.

Hvem er vi
Vi er en forskningsgruppe på 15 personer, der er drevet af en dedikation til at forandre samfundet og skabe bæredygtige fremtider.  Vores forskningsfokus spænder over temaer som Cirkulær forretningsinnovation, Klimarobust og regenerativ planlægning, affaldsforebyggelse samt bæredygtige produktpolitikker.  Du kan læse mere om vores forskningsgruppe her: https://www.plan.aau.dk/forskning/baeredygtighed-innovation-og-politik

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau. 

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet. Ved ansættelse i kraft af relevant praksiserfaring, skal du have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder, der er opnået eller opnås gennem beskæftigelse inden for faget. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat. 

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:  

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.  

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside. 

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.  

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rikke Dorothea Huulgaard, rda@plan-aau.dk, 99408292. Se også kontaktpersoner nederst i opslaget. 

Øvrige informationer  
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.  

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her. 

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen. 

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.



1-36 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke