Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagogmedhjælper søges til Hundslund Skole (20–25 timer)

Nu har du chancen for at blive en del af en lille landsbyskole, hvor fællesskab og gode relationer er i centrum.

Tiltrædelse: 3. august 2026
Ansøgningsfrist: 22. maj 2026
Samtaler afholdes i uge 23


Vi søger en pædagogmedhjælper til en stilling på 20–25 timer ugentligt med opstart 3. august 2026. Stillingen er alsidig og fordelt med timer i SFO’en og støtte i undervisningen i ca. 10 lektioner om ugen i samarbejde med en lærer. Du bliver en vigtig voksen i børnenes hverdag og er med til at skabe tryghed, trivsel og gode fællesskaber i både undervisning og fritid.

Vi forestiller os, at du har lyst til at arbejde med børn i skolealderen og møder dem med anerkendelse og tålmodighed. Du tager initiativ, tør tage ansvar og trives med at være en tydelig voksen, som både kan skabe struktur og sætte lege og aktiviteter i gang. Samtidig er du indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med kolleger, hvor vi hjælper hinanden og finder fælles løsninger i hverdagen.

Børnene og vi drømmer om en voksen, der:

  • er god til at lege og har lyst til at være aktiv sammen med børnene
  • er kreativ og kan finde på sjove og udviklende aktiviteter
  • trives med udeliv – måske med interesse for natur, bål og bevægelse
  • kan bringe sine egne erfaringer og idéer i spil i hverdagen
Hundslund Skole er en lille landsbyskole med ca. 75 børn fra 0.–6. klasse, beliggende i naturskønne omgivelser med gode udendørsfaciliteter. Vi er ca. 15 engagerede og imødekommende medarbejdere, som samarbejder tæt og værner om et stærkt fællesskab med en uformel og hjælpsom tone. Hos os skaber vi skole sammen, og vi glæder os til at byde dig velkommen i fællesskabet. Du kan læse mere om os på skolens hjemmeside.

Som pædagogmedhjælper er du med til at udvikle inkluderende børnefællesskaber og bidrager til, at alle børn oplever sig set, hørt og som en del af fællesskabet.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og har lyst til at være en del af et lille sted med stærke relationer og et tæt samarbejde i hverdagen, hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning senest den 22. maj 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen til Hundslund Skole.

Ansøgning og relevante bilag sendes inkl. telefonnummer til reference.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til skoleleder Lise Krage 4046843



Arbejdstid: Dag

20-25 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke