Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagog til vuggestuegruppe i Amagerhus

Har du lyst til at gå glad på arbejde? Så er Amagerhus stedet for dig

Hvem er vi?
Amagerhus er en integreret 0-6 års daginstitution med 66 børnehavebørn fordelt på tre stuer og 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer.

Stillingen er til besættelse i vuggestueafdelingen, hvor vi har to pædagoger og en medhjælper på hver stue.

Vi arbejder på tværs af stuer og huset, og det enkelte barns interesser, spor og leg prioriteres højt. Vi har et godt psykisk arbejdsmiljø, høj faglighed, lavt sygefravær samt en god fordeling af mænd og kvinder i huset.

Amagerhus ligger på Boltonvej 1 nær Sundby Idrætspark på Amager.

Vores ønsker til en ny kollega
Du er nysgerrig og har lyst til at arbejde med de små mennesker og give dem en hverdag med masser af sjove udfordringer. For os er det ikke afgørende, om du er ny i den pædagogiske verden eller kommer med nogle års erfaring.

Derudover er det meget vigtigt for os, at du er nærværende over for børnene og kan arbejde på deres præmisser – hos os kommer børnenes perspektiv nemlig først. Derfor håber vi også, at du får energi af at være sammen med børnene og har lyst til at på opdagelse med dem i deres tempo.

Det er vigtigt for os, at du kan arbejde struktureret, har et godt overblik, bidrager til ro og struktur i hverdagen og tager medejerskab for, at vi får skabt en sjov og tryg hverdag sammen. Vi ønsker os en kollega, som har lyst til samarbejdet og er imødekommende over for både kolleger, børn og forældre.

Du kan arbejde alle hverdage i tidsrummet kl. 06.45-17.00 samt deltage i ca. 10 årlige personalemøder om aftenen.

Vi kan tilbyde
Som medarbejder i Amagerhus får du mulighed for en skøn og anderledes hverdag spækket med oplevelser, dejlige børn og gode faglige kolleger.

Hos os er du en vigtig del af teamet på stuen og vores rigtig gode arbejdsfællesskab på tværs af huset. Vi hjælper hinanden på tværs, samarbejder om rigtig mange ting og udvikler os fagligt sammen.

Derudover lægger vi stor vægt på, at alle medarbejdere har indflydelse på vores fælles hverdag, og at alle byder ind med deres faglighed og kompetencer.

Hos os er værdier som nærhed og stabilitet væsentlige, og vi er altid imødekommende i samarbejdet med forældre og kolleger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er fra den 1. juli 2026 (gerne tidligere) eller alternativt efter sommerferien.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vi har desuden Falck Healthcare sundhedsordning med gratis adgang til fx fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut og massør.

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ulrik Hornbøll på 5152 0277.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 24. maj 2026
Samtaler forventes afholdt løbende i maj måned.



Arbejdstid: Dag, Aften



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke