Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Servicemedarbejder: Vi søger dig, der har et sabbatår!

Servicemedarbejder: Vi søger dig, der har et sabbatår!

Har du lyst til at stå i køkkenet og sørge for at patienterne får mad og drikke?

Kan du lide at anrette og få det til at se appetitlig ud og værdsætter et godt samarbejde i et til tider travlt arbejdsmiljø?

Til oktober 2026 åbner D-fløjen, på SUH Køge, og ind flytter Stråleterapien, Onkologien og Hæmatologien fra henholdsvis Næstved Sygehus og Roskilde Sygehus, sammen med godt og vel 75 patienter, som har brug for mad og drikke.

På Region Sjællands Sygehus er der Frit Valgs Menu, hvilket betyder der er flere retter at vælge imellem.


Arbejdsopgaver

Maden kommer færdig lavet og pakket fra RS Køkken, som dagligt bliver leveret af Forsyningen. Dine opgaver bliver at:

  • Opvarme maden
  • Anrette og servere til patienterne
  • Afrydning og opvask efter måltiderne
  • Rengøring af køkken mv.
  • Egenkontrol
  • Sortering af emballage

Det er derfor også vigtigt at du god håndhygiejne og har forståelse for at du er med til at bryde smitteveje.


Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Faglig- og personlig udvikling
  • Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø
  • En god og grundig introduktion og oplæring til arbejdet og Serviceafsnittet
  • Mulighed for at påvirke dit arbejde
  • Et job hvor der lægges stor vægt på selvstændighed og medansvar


Vores forventninger til dig

  • Har kendskab til computer på brugerniveau og har lyst til at sætte dig ind i andre systemer
  • Kendskab til INSTA800 og DS 2451-10 er en fordel, men ikke et krav
  • Du er udadvendt og sætter en ære i at yde en god service
  • Du er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • Du har lyst til at omgås andre mennesker og kan samarbejde
  • Du er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • Du er forandringsvillig og omstillingsparat
  • Du kan forstå, tale og læse dansk


Ansættelsesforhold

Serviceafsnittet SUH Køge søger serviceminded rengøringsassistenter med et smil på læben, selv når der er travlt, til primært 37 timer i tidsbegrænset stillinger med løbende samtaler og ansættelse. Forventet senest start d. 01.09.26 og 6 måneder frem, med mulighed for forlængelse.

Der vil være skiftende vagter alle ugens dage inkl. Weekender og helligdage, i tidsrummet 07.00-20.00.

Vi sørger servicemedarbejdere.


Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af modtagelse af ren børneattest.

Er jobbet noget for dig, skal du søge via linket her på siden.


Ansøgningen

Din ansøgning og CV skal sendes via ansøgningslinket her på siden. Der vil være samtaler løbende dog senest i uge 33.


Har du spørgsmål?

Du kan kontakte

Serviceleder Birthe Clemmensen tlf. 47 32 84 10 eller serviceleder Karina Pedersen tlf. 21 16 74 11


Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke