Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kontorchef til 17. kontor i Skatteafdelingen Odense

Vil du være med til at værne om borgernes og virksomhedernes retssikkerhed på skatteområdet? Har du lyst til at sætte dig i spidsen for et fagkontor og bidrage til at skabe et godt arbejdsfællesskab? Som vores nye kontorchef vil du med din erfaring og interesse for ledelse sætter retningen for et hold dygtige medarbejdere.

I spidsen for den juridiske sagsbehandling
Du træder ind i et kontor, hvor dygtige juridiske sagsbehandlere forbereder behandlingen af klager fra borgere og virksomheder inden for inddrivelse og erhvervsbeskatning. Omdrejningspunktet for os er høj kvalitet, effektivitet og retssikkerhed. Vi vil sørge for, at borgere og virksomheder oplever kompetent klagebehandling med korrekte og forståelige afgørelser inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Derfor arbejder vi effektivt og gør os umage i forhold til både tid og indhold.

Som kontorchef motiverer du cirka 23 medarbejdere, som arbejder i forskellige teams og har forskellige faglige baggrunde og erfaringsniveau. Fælles er deres engagement for at løfte en vigtig samfundsopgave og sikre effektiv og kompetent sagsbehandling. Du står i spidsen for den juridiske sagsbehandling og sikrer velfungerende rammer både fagligt og socialt.

Du får en rolle, hvor du aktivt samarbejder og deler din viden på tværs af organisationen. Du får et tæt samarbejde med de øvrige skattekontorer og i styrelsen som helhed. Cirka en gang om måneden vil du deltage i ledelsesmøder eller lignende i København. Vi sætter dig godt ind i dine opgaver og giver dig viden om organisationen gennem et onboardingprogram og sparring med afdelingschefen for Skatteafdelingen

Dine ansvarsområder og primære opgaver

  • sikre fremdrift af den juridiske sagsbehandling, så klagerne kan få afgjort deres sager i rette tid og med rette kvalitet.

  • sætte retning i forhold til samarbejde, den faglige ensartede kvalitet i opgaveløsningen og procesoptimering.

  • skabe et godt fællesskab på lokationen og en positiv holdånd.

  • arbejde med fokus på resultatskabelse, motivation, udvikling og arbejdsglæde.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau, en anden tilsvarende højere videregående uddannelse eller har opnået tilsvarende kompetencer gerne inden for det juridiske område.

  • har interesse for og gerne indsigt i skatteområdet, herunder forvaltningsret og skatteforvaltningsret, og har lyst til at sætte dig ind i og sætte retning for den juridiske sagsbehandling.

  • har erfaring med personaleledelse og bliver motiveret af at skabe og videreudvikle en god samarbejds- og arbejdskultur.

  • bidrager til et godt samarbejde i ledergruppen i Odense og i Skatteafdelingen samt på tværs af organisationen og forstår at være en del af en politisk styret organisation.

Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

… at vi i Skatteankestyrelsen understøtter fleksible arbejdsvilkår.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 21. maj. 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Skatteafdelingen, Helle Smidt Gori, på telefonnummer 3376 0925.

Vi læser ansøgninger løbende og afholder 1. samtaler den 28. maj i Odense og 2. samtaler den 12. juni i København. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål.

Startdato og arbejdssted

Startdato er 1. august 2026 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Lerchesgade 35, 5000 Odense C. Lokationen ligger helt centralt i Odense få minutters gang fra stationen.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke