Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
To lønkonsulenter til Region Nordjylland – Skab værdi med din passion og din faglighed



Vil du være med til at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling til medarbejderne i Region Nordjylland? Er du passioneret omkring rådgivning og vejledning i lønrelaterede spørgsmål, og trives du i en dynamisk hverdag med stor kontaktflade? Så er du måske en af vores to nye lønkonsulenter i kontoret Løn og Personale.

Om os

Som Lønkonsulent i Region Nordjylland bliver du en del af kontoret Løn og Personale under HR og Patientkontakt. Vi holder til i Regionshuset på Niels Bohrs Vej i Aalborg Øst og består blandt andet af tre lønteams, Bogholderi, Dagpenge samt et Optima supportteam. Sammen arbejder vi for at servicere hele regionen med lønrelaterede opgaver og vagtplanlægning – altid med fokus på høj faglighed og service.

Hos os kan du se frem til en hverdag med alsidige opgaver og et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. Vi tilbyder et fagligt stærkt og socialt miljø, hvor samarbejde og videndeling er nøglen til succes.

Vi kender os selv – og hinanden

I Løn og Personale arbejder vi med Insights personprofiler som led i at styrke det tværgående samarbejde og som udviklingsværktøj i vores kommunikation internt og med vores samarbejdspartnere. En af dine kommende kollegaer udtrykker sig således om arbejdet med Insights:

”Med personprofilerne er jeg blevet meget klogere på mig selv og mine kollegaer. Det har betydet, at vores samarbejde er blevet lettere, fordi vi har en fælles forståelse for, hvordan vores personligheder er bygget op og hvilke forskellige værdier, vi har”.

Dine ansvarsområder

Som Lønkonsulent bliver du en vigtig del af vores team og vil arbejde med opgaver som:

  • Lønsagsbehandling: Håndtering af lønrelaterede opgaver, herunder korrekt lønudbetaling
  • Forhandling af løn: Inden for en defineret ramme og med fokus på overenskomster
  • Rådgivning og vejledning: Yde professionel rådgivning til regionens afdelinger om overenskomster, arbejdstidsregler, ferie- og barselsregler
  • Mulig support i vagtplanlægning: Understøtte afdelingerne i brugen af Optima, hvis behov og kompetencer matcher området
  • Forefaldende udviklingsopgaver: Fokus på procesoptimering og effektiv systemanvendelse
Om dig

Vi søger dig, der har erfaring med lønadministration og samtidig formår at levere service i særklasse. Ideelt set har du:

  • En kontoruddannelse, gerne med erfaring inden for offentlig lønadministration
  • Kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
  • Erfaring med Silkeborg Datas Lønsystem (basisløn, Optima vagtplanlægning eller webprodukter) eller tilsvarende systemer
  • En serviceminded og løsningsorienteret tilgang, hvor du sætter brugernes behov i centrum
  • Et udviklingsorienteret blik for det mulighedsrum, digitalisering og AI fører med sig
En organisation i udvikling

Region Nordjylland er i gang med flere organisatoriske forandringer, herunder en administrativ omorganisering og udflytning af nogle funktioner til Hospitalsbyen. Samtidig følger vi en kommende sundhedsreform. For dig betyder det, at arbejdet med løn bliver endnu vigtigere, fordi du er med til at sikre stabil drift og kvalitet på tværs af organisationen. Du får mulighed for at bidrage aktivt til, hvordan vores arbejdsgange og processer tilpasses nye rammer – uden at det ændrer på kerneopgaverne i hverdagen.


Din mulighed for udvikling

Hvis du har mod på at deltage i udviklingen af nye og mere effektive arbejdsgange, tilbyder vi også mulighed for at bidrage i arbejdsgrupper med fokus på optimering og effektiv systemanvendelse.

Derfor skal du vælge os

I Region Nordjylland får du:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og en stærk samarbejdskultur
  • Mulighed for at gøre en reel forskel for regionens ledere og medarbejdere
  • En hverdag, hvor dine kompetencer bliver værdsat og udviklet
  • Mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen
Din første tid hos os

Vi sikrer, at du får en god start. Du får en struktureret onboarding med introduktion til systemer, opgaver og samarbejdspartnere. En fast kollega står til rådighed for sparring, og der er løbende opkvalificering, så du hurtigt bliver tryg i dine opgaver.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Vicekontorchef, Susanne Boelt, mail: s.boelt@rn.dk eller tlf. 2295 7894 eller Vicekontorchef, Troels Andersen, mail: troels.andersen@rn.dk eller tlf. 2071 5992


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse den 1. august 2026.
Der er ansøgningsfrist torsdag den 4. juni 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag den 9. juni og onsdag den 10. juni 2026.

Der vil blive indhentet reference i forbindelse med ansættelse.
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Indgået med HK. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav til dine kvalifikationer.

Bliv en del af Region Nordjylland – hvor præcision, service og samarbejde går hånd i hånd

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke