Vi mangler den nye pædagog til et nyt udviklende og fagligt vuggestueteam.
Vi søger en pædagog der er tydelig, nysgerrig og har lysten til stadig at udvikle sig.
Vuggestuen befinder sig i en lys og skøn (lidt gammel) Arne Jacobsen bygning i et plan, hvor alle stuer har udgang til hyggelig legeplads. Vi ligger i et natur skønt område tæt på skov, strand, havn og fantastiske legepladser. Vi er en del af Mini Haver til mini Maver, hvor jord til bord er konceptet, der plantes i kasser i børnehøjde, så det er nemt at høste og bringe hjem til bords i køkkenet. I haven bor der også 5 nysgerrige høns, som vi engang i mellem får lov til at passe.
Vi er en mindre vuggestue i en intergreret institution med ca. 24 vuggestuebørn fordelt på 2 grupper, samt 49 børnehavebørn fordelt på 3 grupper. Det er en engageret kollegastab du får i vente, der er nysgerrige sammen.
Vuggestuen er et team af 5 kommende kollegaer til dig, der alle har hver deres kompetencer, der spænder vidt fra natur, kreativitet, bevægelse og musik. Selvom børnene er fordelt på 2 stuer, deles de op alt efter aktivitet og udvikling, så de store får for eksempel lidt ekstra ture ud af huset, dette er både i skoven og i nærmiljøet. Små mellem og store har forskellige udviklings potentialer. Der reflekteres og evalueres for at kunne give det bedste til alle børn. Vi har ydermere udover. hvad skov og nærmiljø kan tilbyde os, fri adgang til Miniverset på Eksperimentariet.
Er du eventyrlysten, ikke bange høns eller for at cykle på ladcykel (med el selvfølgelig), samt drevet af god energi, lidt grønne fingre og gerne vil lære nyt, så er vi lige stedet for dig.
Det eneste vi forventer er, at du er uddannet pædagog, nysgerrig og ikke færdig med at udvikle dig.
Hvis du vil se stedet inden du søger er du velkommen til at ringe til Lene Guhle, Leder på 23484270 og aftale at komme forbi til en uformel snak og evt en kop kaffe
Ordrup station ligger kun 3 min væk på cykel eller en rask gåtur på 10 min
Ser frem til at høre fra dig
De Bedste Hilsner
Lene Guhle
Leder, Børnehuset Skovshoved afd. Nordlyset
Mail. Leg@gentofte.dk
Mobil. 23484270
Ansøg her
Tilbage til søgning

