Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Produktingeniør | IBF Aarhus

Betonbranchen er konservativ og langsom, eller er den?
Hos IBF gør vi vores bedste for at overbevise om det modsatte, og indtil videre så mener vi, at vi er godt på vej. Sammen med vores kunder, de danske brancheorganisationer-, standardiseringsudvalg, bygherrer og rådgivere, skaber vi ny viden og produkter, som baner vejen for den fremtid, vi i IBF, også har et ansvar for. IBF koncernens afdeling for Produktudvikling og Teknik er en essentiel del af nervesystemet der driver denne udvikling, og det er her du kommer ind.

Til IBF koncernens afdeling for Produktudvikling og Teknik søger vi en handlingsorienteret og koordinerede produktingeniør, som får ansvaret for at sikre implementering af vores produktstrategi i tæt samarbejde med bl.a. afdelingen for Fabriksbeton. Du vil indgå i et ambitiøst team af fire ingeniører og en geolog, som i tæt samarbejde skalerer nye løsninger og fører det ud i produktionen. Vi ser gerne at din base er på vores kontor 10 min kørsel fra Aarhus, men vi har flere mulige lokationer, som også kan være aktuelle.

Nok om os - hvem er du? 
Du er personen med det store overblik, den der altid ved, hvor vi er i processen, og hvor vi er på vej hen. Derfor falder det dig naturligt at tage rollen som koordinator i komplekse projekter. Du skaber klarhed, når andre ser kaos, og finder den rette vej frem. Måske motiveres du endda lidt ekstra, når tingene bliver svære. Eller når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre. For det er ofte dér, du træder i karakter og får tingene til at gå op i en højere enhed. Du balancerer overblik og fremdrift, så beslutninger både er velovervejede og effektive. Din kommunikation er klar og til at handle på, du gør det komplekse forståeligt og sikrer, at alle ved, hvad der skal ske, og hvornår. Deadlines skræmmer dig ikke, de driver dig. Du kender følelsen af at gå hjem fra arbejde med ro i maven, fordi der er rykket på tingene, truffet beslutninger og sat de flueben, der skulle sættes. Du kommer med en faglig relevant uddannelse som f.eks. ingeniør eller lign. og din evne til at kommunikere skriftligt/mundtligt på både dansk og engelsk i professionel sammenhæng er nødvendigt for at lykkes i rollen.

Ansvarsområder

  • Ansvarlig for projekter med nye produkter og teknologier på kontor, fabrikker og byggepladser.
  • Ansvarlig for teknisk vurdering af udbudsmateriale og henvendelser for nye produkter herunder: Opsummering af Krav, Muligheder, Udfordringer; Forbehold og Tidsplan for udvikling.
  • Ansvarlig for forsøg og vurdering af testresultater ifm. nye produkter.
  • Bistå Salgsafdelinger ved projektmøder, reklamationsbehandling mm. ifm. implementering af nye produkter.
  • Opretholde indgående kendskab til relevante standarder heriblandt EN206, DS206, EN12350-serien, EN12390-serien, samt standarder relateret til materialer egnet til betonproduktion.

Arbejdsopgaver

  • Bidrage til afdelingens 2030 strategi om bæredygtige produkter ved afdækning af kundernes og markedets behov for betonegenskaber samt efterfølgende implementering af CO2 reducerede produkter.
  • Bidrage til tværfaglig projektkoordinering med afdelingerne for Produktion, Teknik og Kvalitet og Salg i IBF Fabriksbeton, hvor du er ansvarlig for og repræsenterer Produktudvikling.
  • Deltagelse i Teknisk Udvalg DI Dansk Beton Fabriks Beton
  • Medvirke til formidling, deling og dokumentation af viden både intern- og ekstern på grundlag af undersøgelser, erfaringer og/eller anden nationalt- og internationale viden, som har betydning for anvendelsen af virksomhedens produkter.
  • Bidrage til opdatering af IBF Koncernens kvalitetsmanualer og kvalitetsinfo ved identificering af ændringer i standarder relateret til konstruktionsbeton.
  • Bidrage til udarbejdelse og verificering af EPD’er.

Så hvad får du?

  • En central rolle i arbejdet med at udvikle og implementere næste generation af betonprodukter
  • Mulighed for at følge projekter hele vejen fra idé og test til implementering i produktion og anvendelse hos kunder
  • Et fagligt stærkt team med tæt sparring og korte beslutningsveje
  • En hverdag med stor berøringsflade på tværs af produktion, salg og teknik
  • Indsigt i – og indflydelse på – udviklingen af bæredygtige løsninger i en branche i forandring
  • Mulighed for at arbejde med både nationale og internationale standarder og samarbejdspartnere
  • En virksomhed, hvor der er fokus på kvalitet, faglighed og løsninger, der virker i praksis

Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning via formularen her på siden. Vi indkalder først kandidater til samtaler ved deadline og der kan derfor gå nogle uger før du hører fra os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i rekrutteringskonsulent Emma Troelsen på emmwi@ibf.dk. 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke