Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Afsnit A4 på Psykiatrisk Center København søger sundhedsfaglig kontaktperson

Hos os er relations arbejde og høj faglighed ikke noget, vi vælger imellem – det går hånd i hånd.


Hvem er vi?
A4 er et lukket døgnafsnit med 16 sengepladser, hvor vi arbejder med patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger.

Vi er en personalegruppe med forskellige fagligheder og erfaringer. Nogle har mange års erfaring fra den tidligere psykiatriske del af Rigshospitalet, og andre er kommet til i forbindelse med vores fusion og flytning til Ny Psykiatri Bispebjerg for tre år siden.

Vi er et afsnit der har været igennem en større udvikling, som nu er i gang med at etablere en fælles identitet.

En identitet, hvor:

  • Relationen til patienten er central
  • Faglighed prioriteres højt
  • Vi som kollegaer udvikler os sammen

Din rolle hos os
Du bliver kontaktperson og får en central rolle i patientens behandlingsforløb.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At skabe og vedligeholde relationer til patienter i en sårbar og kompleks livssituation
  • At bidrage til stabilisering og struktur i patientens hverdag
  • At indgå i tæt samarbejde med kollegaer om pleje og behandling
  • At arbejde miljøterapeutisk.

Sådan arbejder vi
Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi med afsæt i kognitiv adfærdsterapi (KAT), som en integreret del af vores miljøterapeutiske tilgang. Derudover har vi særligt fokus på en recovery orienteret tilgang, hvor vi ønsker at flytte fokus fra sygdom og symptomer til menneskets liv, håb og muligheder. Dermed lægger vi vægt på den terapeutiske relation, meningsskabelse og håb som bærende elementer i behandlingen.

Vi har fokus på:

  • Patient- og pårørendeinddragelse
  • At forebygge tvang
  • Hverdagsliv og funktion
  • At arbejde med struktur i hverdagen, sammen med patienten

Hvad tilbyder vi?

  • Et afsnit med plads til både erfarne og nye perspektiver
  • Et arbejdsmiljø med fokus på tryghed og udvikling – både fagligt, menneskeligt og kollegialt
  • Indflydelse på din vagtplan
  • Mulighed for videreuddannelse (f.eks. specialuddannelsen i psykiatri)

Hvem er du?
Du er uddannet sundhedsfagligt personale, og du kan være social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, socialpædagog eller lignende. Vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatrien, men det er ikke et krav.

Det vigtigste er, at du:

  • Har lyst til at arbejde relationelt med patienter
  • Kan bevare overblik i komplekse situationer
  • Er nysgerrig på din egen og andres udvikling

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med weekend hver 3. uge.

Vi ønsker, at du starter den 1. juni 2026, eller hurtigst muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Ansøgning
Send os din motiverede ansøgning, samt CV og eksamensbevis via linket her på siden, senest d. 25. maj 2026.
Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristen.


Er du nysgerrig?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Claudia Pannicelli på 53 50 02 76.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København hereller om Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke