Vi mangler en chauffør til kørsel med betonvarer fra Ringe – primært brøndgods.
Du får din egen bil og bliver en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden og har en god tone i hverdagen.
Om jobbet
Du kommer til at levere varer til byggepladser, entreprenører og byggemarkeder. Dagene er forskellige, og du skifter mellem kørsel, kranarbejde og kundekontakt.
Vi søger en chauffør, som:
- kan lide frihed under ansvar
- tager fat når der skal læsses og losses
- møder kunderne med godt humør
En stor del af turene går til Sjælland og Storkøbenhavn, så det er en fordel hvis tæt trafik ikke skræmmer dig.
Bilen
Du får fast bil:
Volvo FM460 forvogn/hænger med Palfinger 53 TM kran.
Derfor skal du have:
- kørekort til vogntog
- chaufførbevis
- Kran E-certifikat
Vi har en nyere vognpark, og bilerne er godt udstyret med blandt andet TomTom Webfleet. Kørselsafdelingen planlægger dagens ture og hjælper selvfølgelig hvis der opstår noget undervejs.
Vi tilbyder
- ordnede forhold
- sundhedssikring
- personaleforening
- en arbejdsplads med en uformel tone og gode kollegaer
Bilen har hjemme i Ringe, hvor du møder ind hver dag.
Spørgsmål?
Ring gerne til Heine Holten på tlf. 7213 4081 hvis du vil høre mere om jobbet.
Om IBF
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021.
Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning

