Er du fysioterapeut, og trives du i et miljø med faglig bredde, samarbejde og borgerforløb, der sjældent er ens? Her bliver du en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed og helhedsorienterede borgerforløb er i centrum.
Du bliver ansat i Træning & Forebyggelse, men kommer til at have din daglige gang på døgnrehabiliteringen Hannerup Pleje og Rehabiliteringscenter (HPR), hvor du sammen med dine nære kollegaer, to ergoterapeuter og en fysioterapeut, skal varetage borgernes trænings- og rehabiliteringsbehov ud fra et bredt fagligt fundament.Vi forventer, at du
- Er autoriseret fysioterapeut
- Kan samarbejde tværfagligt med henblik på at skabe det bedst mulige rehabiliteringsforløb for borgeren, herunder ansøge om hjælpemidler og planlægge udskrivning samt evt. videre genoptræning
- Har kendskab til ICF og er i stand til at danne dig et overblik over borgerens ressourcer og funktionsevnenedsættelse
- Kan foretage en faglig vurdering af borgeren og bringe den i spil i det tværfaglige samarbejde
- Evner at skabe gode relationer – både med borgeren, de pårørende og samarbejdspartnere
- Har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt, og blandt andet har lyst til at undervise det øvrige personale i faglige emner
- Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et team, der ser forskellighed som en styrke til god opgaveløsning
- Kan anvende IT i arbejdet med vejledning, dokumentation og kommunikation. Vi ser også gerne at du har kendskab til KMD Nexus
- Medvirker til at bevare og udvikle et godt fagligt og socialt miljø
- En plads i et stærkt, tværfagligt team, hvor borgeren altid er omdrejningspunktet
- Et godt og aktivt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på engagement, optimal brug af den enkeltes kompetencer samt et fagligt miljø med vægt på refleksion og sparring
- At være en del af et fagligt stærkt ambulant team, i Sundhedshuset, bestående af ergo- og fysioterapeuter, der ved behov arbejder tæt sammen med de to hjerneskadekoordinatorer
- Et arbejde, hvor der vil være en høj grad af indflydelse i forhold til den daglige opgaveløsning
- God introduktion til døgnrehabilitering samt introduktion og sparring til alle specialer.
- Gode muligheder for brede samarbejdsflader internt såvel som på tværs af afdelinger
- Mulighed for at udvikle både faglige og personlige kompetencer
Træning & Forebyggelse – hvor du er ansat
Træning & Forebyggelse er en arbejdsplads med ca. 55 medarbejdere. Afdelingen varetager genoptræning efter § 140 og § 86 samt patientrettet forebyggelse målrettet borgere med kroniske sygdomme. Vi er en gruppe dygtige og engagerede fagprofessionelle medarbejdere, som er ambitiøse og vil sikre, at vores borgere får tilbud med afsæt i evidensbaseret praksis. Omdrejningspunktet er rehabiliteringstankegangen med ICF-modellen som ramme, og vi har et stort fokus på at skabe sammenhæng mellem træning, rehabilitering og øvrige indsatser i forhold til borgeren. Vi arbejder kontinuerligt med at udfordre rammer og muligheder, som blandt andet betyder, at vi anvender digitale løsninger i indsatser, når det er muligt.
Træning & Forebyggelse er organiseret under Senior og Sundhed, og vi arbejder ud fra den fælles strategi “Glæden ved gode hverdage”.
Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter – hvor du har din daglige gang
Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter er en døgnrehabilitering, som består af 28 midlertidige pladser til borgere visiteret til henholdsvis rehabiliterings- og aflastningspladser. Personalegruppen er bredt sammensat af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt en diætist. Sammen med dine kolleger og sparringspartnere vil I arbejde målrettet for, at borgeren igen aktivt kan mestre eget liv.
Du vil have kontorplads på Hannerup Pleje- og Rehabiliteringscenter, men med et tæt tilhørsforhold til kollegerne i Sundhedshuset, hvor der vil være behov for, at du varetager ambulante genoptrænings- og rehabiliteringsopgaver.
Vil du vide mere
Kontakt teamleder Lea Kruse 2510 5649, tillidsrepræsentant Birgitte Mikkelsen 2231 5874 eller fysioterapeut Hanne Hauer, 2252 6143. Send gerne en sms og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads
Stillingen er på 33 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Stillingen overgår fra 1. januar 2027 til Region Syddanmark som følge af den nye Sundhedsreform, og din ansættelse vil herefter fortsætte hos regionen i henhold til reglerne om virksomhedsoverdragelse.
Der er tale om en fast stilling.
Tiltrædelse 1. juli 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 27. maj 2026.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
20. maj 2026.
Arbejdstid: Dag
33-33 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

