Vi kan tilbyde et alsidigt job som rengørings- og vaskerimedarbejder, du vil indgå i serviceteamet på 11 medarbejdere.
Du bliver en aktiv medspiller i vores serviceteam med høj faglighed og engagement. Du vil få opgaver af forskellig art, da vi i rengøringen står vi for den daglige rengøring på hele Rygårdcentret. Du vil blandt andet skulle gøre rent på fællesarealer, i boligerne og på vores kontorer, der vil også være opgaver der skal løses i vores vaskeri. Der er mange opgaver, der skal løses på tværs af alle afdelinger, så du skal kunne prioritere dine arbejdsopgaver. Vi vægter vores arbejdsfællesskab højt, så samarbejde og blik for hjælp og sparring med dine kollegaer er en del af dagligdagen. Dine dage vil sjældent være helt ens, så er du omstillingsparat og klar til at prøve noget nyt og præge din fremtidige arbejdsplads, er det dig, vi søger.
Rygårdcentret har de seneste 2 år været under ombygning og det er i forbindelse med indflytning i de nye afdelinger vi søger nye kollegaer. Du kommer til at indgå i Tværgående funktioner, der har medarbejdere på tværs af Rygårdcentret og består af funktioner i køkken, vaskeri, rengøring og aktiviteten. Vi har opgaver på tværs af vores hus, alt det der ikke er sundhedsfagligt, men som er med til at vores beboere har en god hverdag, hver dag.
Vi tilbyder:
- God og særligt tilrettelagt onboarding
- Gode kollegaer på tværs af faglighed
- Et arbejdsfællesskab med humor, faglighed og fokus på det gode arbejdsmiljø
- Et afvekslende og selvstændigt job med mulighed for sparring hos kollegaer
- Offentlig transport i nærheden og gode parkeringsmuligheder
- Fast stilling: Som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Da vi er en fleksibel arbejdsplads, kan andet timetal aftales.
- Arbejdstid, som fortrinsvis er i dagtimerne på hverdage i tidsrummet ml. kl.7.00 og 15.00, weekendvagt hver 10. weekend og helligdage ved behov.
Vi forventer, at du
- har en faglig relevant uddannelse eller erfaring
- er dedikeret til dit arbejde og har et stort engagement i det, du laver
- er en teamspiller, struktureret, selvstændig og mødestabil
- har gode IT-kundskaber
- er ansvarlig og rummelig og ser forskelligheder som en ressource
- er positiv, smilende og anerkendende og til et godt grin
- kan tale og forstå dansk
Vi håber at høre fra netop dig.
Samtaler afholdes i uge 22.
Tiltrædelse 1. juli 2026 eller efter aftale.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse på ældreområdet skal forevises straffeattest, som indhentes digitalt med samtykke.
Kerneopgaven
Vi understøtter borgerens individuelle ønsker og mål for et meningsfuldt liv gennem et aktivt samarbejde
Vision
At beboeren kan leve et liv så tæt på det, der er mistet og ønsket.
Værdier
Mangfoldighed, anerkendelse, nærvær, samspil og engagement.
Rygårdcentret er bygget i 1980 og udvidet i 2010.
Vi er pt. under ombygning. I dag består Rygårdcentret af 40 plejehjemsboliger (Egelunden), 34 plejehjemsboliger (Kastanjelunden) samt et daghjem (Blomsterlunden) med daglige 40 pladser. Efter ombygningen vil der være i alt 134 boliger.
Rygårdcentret har eget vaskeri, frisør, administration, fodterapeut, en serviceafdeling og en teknisk afdeling. Der er cirka 110 fastansatte medarbejdere på Rygårdcentret.
Ansøg her
Tilbage til søgning

