Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagog til Børnehuset Klodshans – et hus med stærkt fællesskab og høj faglighed

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehavegruppe pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. 

 

Faglighed og fællesskab med børnene i centrum 

I Klodshans er vi stolte af vores gode kollegaskab, vores humor i hverdagen og den måde, vi løfter opgaven i fællesskab på. Her er der plads til grin, faglige drøftelser og til at være en aktiv del af et hold, hvor fokus er på børnenes trivsel og udvikling. 

 

Om os 

Børnehuset Klodshans er et velfungerende børnehus med plads til ca. 36 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn. Vi er et mindre hus, hvor alle kender hinanden, og hvor vi værner om både relationerne til børnene og til hinanden. 

Faglighed, fællesskab og nærvær med børnene er grundlaget for vores hverdag, og vi udvikler hele tiden vores praksis sammen. 

 

Vores børnesyn 

I Klodshans tror vi grundlæggende på, at alle børn gør det bedste, de kan. 

Når et barn har det svært, ser vi det som et fælles pædagogisk ansvar at skabe de rammer og relationer, der hjælper barnet videre. 

Vi arbejder med et tydeligt fokus på: 

• Børneliv i sund balance 

• NEST-inspireret pædagogik, hvor strukturer og tydelige læringsmiljøer skaber deltagelsesmuligheder for alle børn 

• ICDP, hvor vi har et stærkt fokus på relationer, anerkendelse og samspil 

Hos os er børnesynet ikke noget, vi skriver – det er noget, vi gør. 

 

Om stillingen 

Du bliver en del af børnehavegruppen, hvor du sammen med dine kolleger skaber en hverdag, der giver børnene lyst til at lege, lære og være en del af fællesskabet. 

Vi forventer, at du byder ind – både fagligt og kollegialt – og tager medansvar for den pædagogiske kvalitet og det gode arbejdsmiljø. 

 

Vi søger en pædagog, der: 

• har en solid faglighed og lyst til at udvikle den sammen med andre 

• tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet 

• arbejder for, at alle børn oplever sig som en del af fællesskabet 

• har blik for det pædagogiske miljø – både ude og inde 

• er en god samarbejdspartner for både kolleger og forældre 

• har en naturlig tilgang med humor og engagement i hverdagen 

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har en særlig interesse for enten: 

Udeliv og natur – fx ture, bål og leg i det fri 

eller 

Musik og sang – fx guitar, sang og musikalske aktiviteter med børn 

 

Vi tilbyder: 

• et velfungerende hus, hvor kollegerne støtter hinanden 

• et stærkt fællesskab med plads til både faglig sparring og humor 

• en arbejdsplads med fokus på kvalitet i det pædagogiske arbejde 

• mulighed for at bringe dine interesser og kompetencer i spil 

• en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok 

• et trygt og veltilrettelagt opstartsforløb med både en faglig mentor og en kollega, der hjælper dig godt ind i fællesskabet 

 

Din ansøgning 

Skriv gerne i din ansøgning, hvordan du bruger din faglighed, og hvordan du eventuelt bruger udeliv og natur eller musik og sang i dit pædagogiske arbejde. 

 

Yderligere oplysninger 

Er du nysgerrig på at se mere? Tag gerne et kig på vores Instagram-profil boernehusetklodshans_nibe. 

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Sara Lunøe – tlf. 20 81 24 33 for at høre mere. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

 

Ansættelsesdato: 1/9 eller snarest derefter 

Ansættelsessamtaler: afholdes 18. august 

Ansøgningsfrist: 12. august 

Ansættelsessted: Børnehuset Klodshans, Eventyrbakken 51, 9240 Nibe 

Arbejdstid: Fuldtid (37 timer) 

 

Arbejdsstedets adresse
Børnehuset Klodshans

Eventyrbakken 51

9240 Nibe
 



Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke