Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Lektorvikar til internationalt forskningsprojekt om klimatilpasning i Arktis

Københavns Professionshøjskole søger en erfaren forsker til en tidsbegrænset deltids lektorvikarstilling med start den 1. august 2026. Du får en central rolle i et internationalt forskningsprojekt med fokus på klimatilpasning i arktiske samfund og mulighed for at arbejde tæt med førende forskningsmiljøer i Norden.

Om jobbet
Vi søger en erfaren forsker til at lede en arbejdspakke samt deltage i diverse aktiviteter i forbindelse med et projekt omkring overførsel af klimatilpasningserfaringer fra det højarktiske område. 

I projektperioden har du ansvar for:

  • Projektledelse af den danske del af projektet
  • Kommunikation og koordination med projektledelsen
  • Gennemførelse af krisestyringsøvelser
  • Samarbejde om evaluering af og følgeforskning på øvelser i samspil med andre projektdeltagere
  • Analyse af og videnskabelig produktion om øvelserne – også i samarbejde med andre projektdeltagere
  • Rapportering, kommunikation og formidling af projektets resultater

Projektet er en del af det NordForsk-finansierede ARCHAIC-projekt (2025–2028), et multinationalt konsortium, der undersøger bæredygtige og robuste samfund på Svalbard, i Grønland og i Island. 

Stillingen er placeret på Københavns Professionshøjskole og giver en unik mulighed for at præge klimatilpasningspolitik og -praksis på både lokalt og internationalt niveau.

Om dig
Du skal have en stærk baggrund inden for arktisk risikostyring, forretningskontinuitet og krisehåndtering under ekstreme forhold, med dokumenteret evne til at arbejde på tværs af fagdiscipliner og i tæt samarbejde med lokale interessenter. 

Vi ser derudover gerne, at du har erfaring med:

  • Specifikt Grønland, men erfaringer fra andre arktiske egne er også velkomne
  • Risikoanalyse og robusthedsbaserede tilgange i afsidesliggende samfundskontekster i Arktis
  • Forretningskontinuitetsstyring og krisehåndtering under ekstreme forhold
  • Tværfaglige og participatoriske aktionsforskningsmetoder til at generere praktisk viden til arktiske samfund under hastige klimaforandringer 
  • At bidrage til tværfaglige forskerteams på tværs af Norden
  • Internationalt forskningssamarbejde og interessentinddragelse i den cirkumpolare region
  • Akademisk publicering og videnformidling til både videnskabelige og praktikerfællesskaber
  • At anvende participatoriske aktionsforskningsmetoder

Om os
Du bliver en del af Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser der tilbyder fire professionsuddannelser: professionsbachelor i offentlig administration, professionsbachelor i skat og professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement samt erhvervsakademiuddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator. 

Du kommer til at indgå i et team af fagligt engagerede, dygtige kollegaer. Københavns Professionshøjskole leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.

Institut for Forvaltning og Administration, der er placeret på et campus centralt i København, er et institut, hvor der bl.a. arbejdes med forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement med cirka 350 studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt- eller lektorvikar med start den 1. august 2026.

Der er tale om en vikaransættelse for to år. Arbejdstiden er på 10 timer om ugen.

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Som adjunktvikar vil der ikke være mulighed for lektorkvalificering i vikarperioden. 

Ansættelse som lektorvikar forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025. 

Ved ansættelse som lektorvikar lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Nina Blom Andersen på tlf.: +45 23733383.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 10-07-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 29.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.



Arbejdstid: Dag

10-10 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke