Vi søger en pædagogisk medarbejder til at støtte en dreng på 17 år med autisme.
Drengen er en rolig og humoristisk ung mand med stor interesse for IT og gaming. Han bruger en del af sin fritid på online spil og har blandt andet selv bygget sin egen computer.
Han har behov for støtte til at skabe struktur i hverdagen og til at komme i gang med mindre praktiske opgaver. Han profiterer af en rolig, tydelig og anerkendende tilgang, hvor relationen, forudsigelighed og motiverende støtte er i fokus.
Stillingen indebærer at støtte Tobias i at udvikle selvstændighed i dagligdagen, skabe positive fælles oplevelser og tage udgangspunkt i hans interesser for at opbygge en tryg og meningsfuld relation.
Arbejdstider:
Stillingen er på 5 timer ugentligt de første to uger som en introduktionsperiode.
Herefter udvides timetallet til 10 timer ugentligt. Arbejdstiden er placeret på faste ugedage i tidsrummet kl. 11.00–14.00.
Vi søger dig, som:
Er uddannet pædagog, lærer eller har en anden relevant socialfaglig baggrund
Har erfaring med at arbejde med børn/unge med særlige behov
Kan arbejde roligt og tålmodigt med fokus på relationsopbygning
Er god til at skabe struktur og trygge rammer
Kan være en stabil og genkendelig voksen i barnets hverdag
Om Leute
Leute er en specialiseret socialfaglig virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet om at skabe individuelt tilpassede indsatser for børn og unge med særlige behov. Vores arbejde bygger på anerkendelse, systematik og tæt opfølgning.
Som medarbejder hos Leute får du:
En tryg og grundig opstart med en familiekoordinator, der kender familien og indsatsen
Løbende faglig sparring og supervision ved pædagogisk konsulent
Mulighed for flere opgaver, hvis du ønsker at udvide dit timetal
En organisation med tydelige værdier og høj faglig integritet
Vi afholder samtaler løbende og søger opstart hurtigst muligt. Stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen eller til det at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Send din ansøgning og CV via linket ”opret ansøgning”.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
10-10 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

