Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagog, pædagogisk assistent eller SSA til botilbud på fuldtid

Vi søger en ny kollega til en fast fuldtidsstilling, der har lyst til at arbejde med voksne mennesker med handicap. Her bliver du en del af et botilbud, hvor vi vægter beboernes selvbestemmelse og respekten for deres eget hjem meget højt.

Om beboerne og hverdagen

Botilbuddet består af to huse med 11 beboere i hvert hus. Beboerne er i alderen 30-85 år og er kognitivt udfordrede, herunder beboere med Down Syndrom.

De har brug for din støtte til at mestre deres hverdag, hvilket indebærer:

  • Pædagogisk støtte: Vejledning og støtte til at skabe struktur, tryghed og livskvalitet.
  • ADL-opgaver: Hjælp til almindelig daglig levevis, hvilket også inkluderer personlig pleje.
  • Respekt for hjemmet: Vi arbejder i beboernes egne hjem (Almenboligloven §105) og yder støtte efter §83 og §85. Det er afgørende for os, at vi overholder reglerne på stedet og altid udviser respekt for, at vi er gæster i deres private sfære.

Din faglige profil

  • Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent.
  • Du kan varetage pædagogiske opgaver og ser personlig pleje som en naturlig del af den helhedsorienterede støtte
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til KRAP-metoden, men det er ikke et krav.
  • Du er fortrolig med eller har mod på at lære dokumentationssystemet Nexus VUM 2.0.
  • Du indgår i et stærkt tværfagligt samarbejde med socialpædagoger, en sygeplejerske og faste huslæger.

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling med blandede dag- og aftenvagter.
  • Arbejde hver anden weekend.
  • En arbejdsplads med ordnede forhold, klare faglige rammer og fokus på beboernes trivsel.

Praktisk information og ansøgning

Opstart: 1. september 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 24. juli 2026.

Samtaler: 30.juli 2026.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke