Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Dansk-, engelsk- og madkundskabslærer på Læssøesgades Skole

Om jobbet:
Læssøesgades Skole søger en dansk-, engelsk- og madkundskabslærer til vores mellemtrin. Stillingen er en fast stilling. Opgaverne er primært i vores distriktsklasser og vores modtagerklasser.

Din profil:
Vi søger en lærer, der:

Har linjefag i dansk og engelsk og gerne madkundskab

Mod på at undervise i madkundskab og historie.

Har viden om specialpædagogisk didaktik

Er didaktisk velfunderet og kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger

Er en dygtig klasserumsleder, der kan skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø

Er struktureret med en tydelig og anerkendende tilgang 

Er en dygtig medspiller i teamsamarbejdet

Går til det daglige arbejde med engagement, humor og energi.

Har gode kommunikative evner og formår at bruge dem ind i et stærkt forældresamarbejde


Derfor skal du vælge os:
Læssøesgades Skole er en folkeskole i Aarhus midtby med 350 skønne børn og 60 engagerede medarbejdere. Skolen danner ramme for læring og dannelse af børn og unge i distriktsklasser, i modtagelsesklasser samt i specialklasser.

Vi har en udskolingsafdeling på Læssøesgade og en nybygget indskolingsafdeling på Langenæsstien. Vi er tæt på alt – skov, strand, havn, kulturinstitutioner og gode transportmuligheder.

Vi er ambitiøse, har høje forventninger til hinanden og vægter samarbejde og fællesskabet højt.

Et professionelt læringsmiljø med kollegaobservation og feedbacksamtaler er en del af vores fælles praksis.

Skolens udviklingsspor handler om at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn igennem den didaktik vi vælger. Derfor arbejder vi med 2 fagprofessionelle i 2 dansk- og 2 matematiktimer om ugen og fast fælles forberedelsestid, så vi sikrer godt refleksion om og udbytte af vores 2-lærertid.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Henvendelser rettes til skoleleder Hans Mørk tlf. 29614782 eller mail: hansm@aarhus.dk. Henvendelser kan rettes i perioden fra den 4. august til ansøgningsfrist. Yderligere information findes på skolens hjemmeside: Læssøesgades Skole.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 11. august 2026.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke