Er du faglært eller ufaglært med lyst til at gøre en forskel for børn gennem mad, så er jobbet som Køkkenmedhjælper i Børnehuset Roholmhaven i Albertslund Kommune måske noget for dig.
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Har du lyst til at lave sund, varieret og indbydende mad til børn i alderen 0-3 år – og samtidig være en del af hverdagen i et levende børnehus?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Velkommen til Børnehuset Roholmhaven
Vi er et 0-6 års børnehus med omkring 160 børn fordelt på tre huse tæt på naturen. Hos os er køkkenet ikke bare et sted, hvor der laves mad – det er en vigtig del af børnenes hverdag og læring.
Vi arbejder med fællesskab, nysgerrighed og dannelse – også når det gælder måltider.
Om stillingen
Vi søger en køkkenmedarbejder pr. 1. september 2026 (eller hurtigst muligt).
Du bliver ansvarlig for køkkenet i vuggestuen, afdeling Mælkebøtten, hvor du laver mad til ca. 60 børn samt personale. Du får en central rolle i forhold til børnenes måltider og madoplevelser i hverdagen.
Stillingen er på 30–32 timer om ugen.
Samarbejde i køkkenet
I Roholmhaven har vi en koordinerende køkkenansvarlig, som du skal samarbejde tæt med i hverdagen.
Den køkkenansvarlige har det overordnede ansvar for kvalitet, koordinering og udvikling på tværs af de tre køkkener, herunder menuplaner, indkøb og drift.
Det betyder, at:
- du samarbejder tæt med den køkkenansvarlige om menuplaner og indkøb (pt. varetages dette af hende)
- du indgår i et køkkenfællesskab med to andre køkkenmedarbejdere – én i hvert hus
- I understøtter hinanden på tværs ved sygdom, ferie og andet fravær
- du bidrager til fælles kvalitet og sammenhæng i måltiderne på tværs af huset
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med – eller interesse for – småbørnskost og ernæring
- har erfaring med – eller interesse for – allergener fx gluten, mælke – og nøddeallergi
- tænker i økologi og årstidens frugt og grønt
- kan arbejde selvstændigt i køkkenet i hverdagen
- bidrager til gode madoplevelser og kan stå inde for “det sunde valg”
- har idéer til, hvordan vi kan styrke børns madmod og lyst til at smage nyt
- har lyst til at være en del af husets traditioner som børnefestuge, sommerfest og bedsteforældredag
- ønsker at være en del af den samlede personalegruppe
Køkkenet som en del af hverdagen
I Roholmhaven ønsker vi, at køkkenet er en aktiv del af huset. Det betyder, at du:
- inddrager køkkenet i pædagogiske temaer som fx madspild, smag og sanser, bålmad eller temadage
- orienterer dig på AULA ift. antal børn og relevant information
- tager selvstændigt initiativ og bidrager til fælles opgaver i huset
Det vil vi gerne høre mere om
I din ansøgning vil vi gerne læse dine tanker om:
- børn, ernæring og måltider
- hvordan du vil arbejde med madmod og nysgerrighed hos børn
- din rolle i et børnehus og et professionelt arbejdsfællesskab
Til en samtale kan du evt. medbringe tidligere eksempler på menuplaner samt dine tanker bag.
Det kan du forvente af os
- en arbejdsplads, hvor køkkenet er en værdsat del af fællesskabet
- tæt samarbejde og sparring med køkkenansvarlig og kolleger på tværs
- engagerede kolleger, der hjælper hinanden
- ledelse tæt på praksis
Praktisk information
- Opslaget offentliggøres: 2. juli 2026
- Ansøgningsfrist: 19. juli 2026
- Ansættelsessamtaler: 22. eller 23. juli 2026
- Arbejdssted: Børnehuset Roholmhaven, Albertslund
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte:
Ragna, souschef
📞 21383526
Maiken, køkkenansvarlig
📞 24470130
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
30-32 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

