Servicemontør til Vestjylland
Er du en dygtig mekaniker, bosiddende i Vestjylland, som trives med selvstændigt arbejde og kundekontakt? Så kan du blive en del af et stærkt og engageret team af servicemontører, som brænder for det, de laver.
Med en veludstyret servicevogn får du ansvar for reparation, servicering og vedligeholdelse af kundernes maskiner. Vi forventer, at du er uddannet mekaniker og har gerne erfaring inden for reparation af entreprenør- eller landbrugsmaskiner, men dette er ikke et krav.
Med reference til din serviceleder får du ansvaret for at repræsentere N.C. Nielsen ude hos kunderne. Arbejdet består i selvstændig servicering og reparation af maskiner og udstyr i vores brede sortiment, primært inden for Linde-maskiner, men arbejde med andet udstyr kan også forekomme. Du får en alsidig hverdag, hvor du kommre til at køre i området omkring Thyborøn, Lemvig, Struer og Thyholm og med udgangspunkt fra din hjemmeadresse planlægger din egen arbejdsdag. Du skal derfor kunne lide at have stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag samt at arbejde selvstændigt ude hos kunderne.
Vi lægger vægt på, at du har hænderne skruet rigtigt på, og har hovedet med i alt hvad du gør. Du har en naturlig interesse for kundepleje og er i stand til at planlægge dine egne opgaver og så er du naturligvis fortrolig med at bruge PC. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Hos os prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og gode udviklingsmuligheder. Derudover tilbyder vi sundhedsforsikring og medlemskab af vores aktive personaleforening.
Ansøg her
Tilbage til søgning

