Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Trade Marketing Specialist til Juliana Group et af Europas førende brands inden for drivhuse

Juliana Drivhuse A/S · Odense · Fuldtid

Vil du være med til at styrke et af Europas stærkeste brands inden for drivhuse og orangerier – helt ude hos forhandlerne?

Hos Juliana Drivhuse er vi drevet af en passion for kvalitet, design og haveglæde. Som familieejet virksomhed har vi gennem årtier opbygget en position som en af Europas førende producenter af drivhuse og tilbehør. Vores ambition er klar: Vi vil være Drivhus Eksperten – både for vores kunder og vores forhandlere.

Derfor søger vi nu en Trade Marketing Specialist, der kan være med til at løfte vores tilstedeværelse og samarbejde med forhandlere i hele Skandinavien.

Din rolle – hvor salg og marketing mødes

Du bliver en central del af vores kommercielle team og får en nøglerolle i at sikre, at vores brands og produkter står stærkt hos vores forhandlere.

Du vil arbejde tæt sammen med både salg og marketing – og ikke mindst vores forhandlere – for at skabe aktiviteter, der driver både synlighed og salg.

Dine primære ansvarsområder:

  • Være det naturlige bindeled mellem salg, marketing og vores skandinaviske forhandlere

  • Planlægge og eksekvere salgsfremmende aktiviteter som kampagner, events og in-store initiativer

  • Understøtte vores skandinaviske salgschef i udviklingen af stærke, værdiskabende kundesamarbejder

  • Måle, analysere og optimere effekten af vores trade marketing aktiviteter

  • Opbygge og strukturere en stærk content- og værktøjskasse til vores forhandlere

  • Sikre høj kvalitet og konsistens i vores brandoplevelse på tværs af markeder

Hvem er du?

Du er både struktureret og kommercielt tænkende – og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med andre.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for marketing, handel eller lignende

  • Har 1–2 års erfaring med trade marketing, category management eller lignende

  • Har en god forretningsforståelse og er komfortabel med data og analyser

  • Er stærk i din kommunikation – både skriftligt og mundtligt

  • Trives i en rolle med mange interessenter og samarbejdsflader

  • Arbejder proaktivt og tager ansvar for at drive opgaver i mål

  • Har erfaring med CRM- og CMS-systemer

  • Behersker dansk og engelsk flydende

Det er en fordel, hvis du har erfaring med detailhandel eller samarbejde med forhandlere – men det er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?

Hos Juliana bliver du en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, stærke værdier og høje ambitioner.

Vi tilbyder:

  • En central rolle med stor indflydelse på vores kommercielle udvikling i Skandinavien

  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

  • Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kolleger

  • En virksomhed i vækst, hvor trivsel og samarbejde prioriteres højt

  • Løn og vilkår efter kvalifikationer

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke