Vil du arbejde med både moderne cloud-løsninger, netværk og kritisk infrastruktur? Har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et miljø, hvor forskellen mellem IT og OT er til at få øje på? Så er du måske vores nye IT- og OT-tekniker.
Hos Langeland Energi & Forsyning søger vi en engageret IT- og OT-tekniker, der har lyst til at blive en del af vores IT-afdeling. Du behøver ikke at være ekspert i alt fra dag ét, vi lægger vægt på din nysgerrighed, dit tekniske mindset og din lyst til at lære.
Om stillingen Du bliver en del af en mindre IT-afdeling bestående af en IT-chef, elever og eksterne samarbejdspartnere. Du får en alsidig hverdag med opgaver inden for både traditionel IT-drift og OT-miljøer, som understøtter forsyningens kritiske drift.
Arbejdsstedet vil være fordelt mellem vores lokationer i Rudkøbing, så du kommer tæt på både brugerne og den tekniske infrastruktur.
Dine arbejdsopgaver Du vil blandt andet arbejde med:
Stærk teknisk forståelse af IT/OT-infrastruktur og netværksarkitektur
IT-support til kollegerne på tværs af organisationen
Brugeradministration og rettighedsstyring i både det administrative system og begge OT-miljøer
Drift og udvikling af vores Azure-miljø
Dokumentation af systemer og processer
Planlagte drifts- og vedligeholdelsesopgaver
Netværksdrift og konfiguration af udstyr
Indkøb og klargøring af hardware
Samarbejde med eksterne leverandører
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
Har en relevant IT-uddannelse, fx datatekniker, IT-supporter eller lignende
Har erfaring med eller interesse for Microsoft Azure og cloud-løsninger
Har forståelse for netværk, infrastruktur og sikkerhed
Arbejder struktureret og dokumenterer dit arbejde
Er serviceminded og trives med kontakt til kollegerne
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra konsulentrolle, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
En spændende stilling med stor variation i opgaverne
Grundig oplæring i vores systemer og setup
Mulighed for faglig udvikling
Mulighed for at præge din hverdag med stor indflydelse på egne opgaver
Dygtige kolleger og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen
Samt gode ansættelsesforhold
Om Langeland Energi & Forsyning Langeland Energi & Forsyning leverer kritisk infrastruktur til borgere og virksomheder på Langeland. Vi arbejder hver dag for at sikre stabile forsyningsløsninger og en høj driftsstabilitet. Derfor investerer vi løbende i moderne teknologier og kompetencer.
Ansøgning Vi behandler ansøgninger løbende, og du opfordres derfor til at søge hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Garny NS. på garny@findconnect.dk eller telefon 53851911
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning

