Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ungebehandler til Kolding Rusmiddelcenter

 

Socialfaglig behandler til Stofbehandlingen unge team, Kolding Rusmiddelcenter.

Forandring begynder sjældent med en behandlingsplan, men med en relation.

Vi søger en kollega til Koldings Rusmiddelcenter Ungebehandling på 37 timer ugentligt med start 1.oktober 2026. En kollega der har tålmodighed, nysgerrighed og vedholdenhed som kræves i arbejdet med unge. Til gengæld kan du være med til at ændre retningen på, et helt liv hos de unge.

Arbejdssted:  

Rusmiddelbehandlingen, Center for Rusmiddelbehandling og Socialt Udsatte, Kolding kommune, Nørregade 1, 6000 Kolding 

Arbejdstid: 

37 timer.

Mandag 8.00-16.00, tirsdag 8.00- 15.00, onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-18.00 og fredag 8.00-13.00.

Ansættelsestidspunkt: 

1.oktober 2026.

Om jobbet:

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor faglig sparring, humor og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen – med den unge, familien og vores samarbejdspartnere. På Kolding Rusmiddelcenter arbejder vi helhedsorienteret ud fra den kognitive metode.

Som rusmiddelbehandler vil du få en central rolle i behandlingsforløb, hvor både motivation, stabilisering og afklaring er nøgleord. Der samarbejdes med og omkring den unge både sundhedsfagligt og socialfagligt.

Stillingen er funderet i Stofbehandlingens unge team, hvor du vil blive en del af et team på 3 socialfaglige medarbejdere. Det skal forventes at der er en fleksibilitet i forhold til andre opgaver på Rusmiddelcentret.

Du kommer til at indgå i et større tværfagligt team med social - og sundhedsfagligt kollegaer.

Det kommer du til at arbejde med:

  • Individuelle samtaler med unge

  • Udarbejdelse og opfølgning på behandlingsplaner

  • Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne aktører

  • Varetage struktureret dokumentation og journalisering i Nexus

  • Gruppebehandling og/eller pårørendesamarbejde

  • Deltagelse i behandlingsmøder og supervision

  • Bidrage til udviklingen af vores fælles faglige praksis

Området Rusmiddelbehandling er ikke for alle. Men for de rigtige bliver det sjældent ”bare et arbejde”.

 

Vi håber, du kan genkende dig selv i dette:

Du er socialfagligt uddannet – f.eks. socialrådgiver eller socialpædagog – og har lyst til at arbejde med unge, der har brug for en fagperson, som både kan skabe struktur og stærke relationer.

  • Møder mennesker med respekt, nysgerrighed og tydelighed

  • Kan skabe tillid og fastholde relationen – også når den bliver udfordret

  • Arbejder selvstændigt og trives i et tæt tværfagligt samarbejde

  • Er fagligt reflekterende og nysgerrig på egen praksis

  • Ser muligheder frem for begrænsninger

  • Erfaring med Kognitiv behandling og/eller MI.

Erfaring med rusmiddelbehandling er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære området at kende og bidrage med din socialfaglige viden.

 

Vi tilbyder:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab

  • En god og spændende arbejdsplads hvor vi vægter højt humør og høj faglighed.

  • Ordnede forhold og fokus på trivsel.  

  • Mulighed for flekstidsaftale.

  • Faglig sparring med andre socialfaglige behandlere og andre faggrupper.  

  • Godt arbejdsmiljø. 

  • En arbejdsplads og kultur hvor visionen Selvværd og Sammenhæng, styrer alle aktiviteter.

Du vil ved opstart modtage oplæring og der vil blive lavet et introprogram til dig.

Hvem er vi? 

Rusmiddelcentret i Kolding kommune består af:

Stofbehandling og Alkoholbehandling, herunder ungeteam, et voksenteam og et sundhedsteam. Derudover har vi et værested for stoffrie borgere og en socialsygeplejerske tilknyttet. Sammen varetager vi behandlingen for mere end 600 borgere fra 14 år og op, jf. Servicelovens §101/§101a samt Sundhedslovens §141 og §142.

Vi arbejder ud fra kommunens fælles vision "Selvværd og Sammenhæng". Det er en vision, som alle medarbejdere opfylder ved at have en adfærd, der afspejler de fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår

  • Alt inden for din radar er dit ansvar

  • Det er borgerens/ den unges plan

  • Sæt fællesskabet i spil

  • Gå borgeren i møde

Der kan læses mere omkring "Selvværd og Sammenhæng" på disse links:

http://www.selvvaerdogsammenhaeng.dk/

Løn: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Anette Rasmussen: 29628272

Ansøgningsfrist:  18.8.2026

Ansættelsessamtaler:  25.8.26

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 


 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk

Ansøgningsfrist

18-08-2026

Kategori

Handicap, psykiatri, social & sundhed

Hjemmeside

www.kolding.dk

Kontakt

Anette Rasmussen 

Leder








Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke