Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ph.d.-studerende, Centre of Rheumatic Research Aalborg, Forskningsenheden ved afdeling for Led-, ryg- og bindevævssygdomme, Aalborg Universitetshospital

Ph.d.-stipendiat til forskningsprojekt om komorbiditet og polyfarmaci hos patienter med reumatologiske sygdomme CERRA (Centre of Rheumatic Research Aalborg), Aalborg Universitetshospital, søger en ambitiøs og forskningsinteresseret ph.d.-studerende til et treårigt ph.d.-forløb inden for klinisk epidemiologi og reumatologi.

Stillingen giver en enestående mulighed for at blive en del af et stærkt tværfagligt forskningsmiljø med fokus på registerbaseret og klinisk forskning inden for reumatologiske sygdomme. Ph.d.-projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem CERRA og relevante nationale og internationale forskningspartnere.

Om projektet Patienter med reumatologiske sygdomme lever ofte med en betydelig sygdomsbyrde, hvor komorbiditet og polyfarmaci udgør væsentlige kliniske udfordringer. Den stigende forekomst af kroniske sygdomme og anvendelsen af flere samtidige lægemidler stiller store krav til en evidensbaseret og helhedsorienteret behandling.

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge forekomsten, udviklingen og konsekvenserne af komorbiditet og polyfarmaci hos patienter med reumatologiske sygdomme. Projektet vil bidrage med ny viden om sygdomsmønstre, medicinforbrug og kliniske udfald med henblik på at understøtte en mere individualiseret behandling og forbedre patientforløb.

Den ph.d.-studerende vil indgå i et aktivt forskningsmiljø med adgang til omfattende nationale datakilder og stærke metodiske kompetencer inden for klinisk forskning.

Forskningsmiljø CERRA er et internationalt anerkendt forskningscenter ved Aalborg Universitetshospital med fokus på klinisk forskning inden for reumatologi. Forskningsgruppen arbejder tæt sammen med nationale og internationale samarbejdspartnere og har stor erfaring med registerbaseret forskning, real world evidence og kliniske forsøg.

Som ph.d.-studerende bliver du en del af et engageret forskningsmiljø, hvor der lægges vægt på høj videnskabelig kvalitet, tværfagligt samarbejde og faglig udvikling.

Kvalifikationer Vi søger en kandidat med relevant sundhedsvidenskabelig eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse, eksempelvis medicin, MedIS, folkesundhedsvidenskab, farmaci, biomedicin eller tilsvarende.

Der vil blive lagt vægt på:

  • Interesse for klinisk forskning og epidemiologi.
  • Interesse for reumatologi og anvendt sundhedsforskning.
  • Gode analytiske kompetencer og interesse for arbejde med datasæt.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Gode mundtlige og skriftlige engelskkundskaber.
  • Evne til at arbejde struktureret og selvstændigt – også når der er mange bolde i luften
  • Nysgerrig, samarbejdsorienteret og vedholdende, så projekter følges helt i mål
Dine vigtigste personlige egenskaber I denne rolle er der brug for en person, der både trives med fordybelse og er glad for dialog og sparring. Den ideelle kandidat er ikke bange for at sige “det ved jeg ikke – endnu”, og har lyst til at finde svaret sammen med kolleger. Faglig stolthed, ordentlighed og professionalisme er vigtige pejlemærker i hverdagen.

  • Samarbejdende, fordi forskning og klinik lykkes bedst, når fagligheder bringes i spil på tværs
  • Ansvarsbevidst, fordi både patienter, data og projekter kræver høj integritet og pålidelighed
  • Nysgerrig og læringsorienteret, fordi forskningsfeltet udvikler sig hurtigt, og ny viden skal omsættes til praksis
Det får du ved vores forskningsenhed Som ph.d.-studerende ved CERRA bliver du en del af et stort fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden – også når opgaverne er svære. Der arbejdes efter værdierne indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme, og der er højt til loftet både fagligt og socialt. Kollegerne er engagerede, stolte af deres fag og kendt for at være gode at gå på arbejde sammen med.

  • Grundig introduktion og tilknytning til vejlederteam med løbende sparring
  • Mentorordning og et læringsmiljø med tæt dialog på tværs af faggrupper
  • Mulighed for faglig udvikling gennem ph.d.-kurser, konferencer og samarbejder
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid inden for rammerne af projektet
  • Arbejdsplads i Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er som udgangspunkt fuldtids ph.d.-forløb efter gældende regler for ph.d.-ansættelse i Danmark. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Akademikerne. Ansættelse forudsætter, at du kan optages på et ph.d.-studium ved sundhedsvidenskabelig fakultet, Aalborg Universitet.

Sådan søger du Hvis du kan se dig selv som en del af forskningsenheden og har mod på et ph.d.-forløb, der både udfordrer og udvikler dig, opfordres du til at søge stillingen. Du søger via Region Nordjyllands online rekrutteringssystem, hvor du vedhæfter motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle publikationer. Ansøgninger behandles løbende, så det anbefales at ansøge, så snart beslutningen er taget. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ledende overlæge og professor Salome Kristensen, sakr@rn.dk.



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke